
notaN joiner Defusekids
Defusekids har offentliggjort deres nye CS:GO-hold tidligere i dag, og heriblandt finder vi 19-årige notaN, som fremadrettet skal spille på det europæiske hold.
I søndags offentliggjorde den danske spiller, at han tog afsked med Campus Vejle * Flammen, da han var blevet tilbudt en plads i et andet hold, som han ikke kunne takke nej til.
Nu er notaNs nye hold offentliggjort, da han har skrevet kontrakter med Defusekids. Her skal han spille sammen med fire andre spillere fra Europa, hvor G1DO er holdets ingame leader.
notaNs Defusekids kan blandt andet ses deltage i ESEA Advanced Season 34, hvor de deltager til og med den 29. juni. Her kæmpes der om en enkelt plads til oprykning, mens nummer to, tre og fire skal kæmpe om flere oprykningspladser i relegation.
notaNs Defusekids består af følgende spillere:
notaN
v1N
G1DO
monu
marix