
Flames og mousesports skal spille senere i aften
Senere i dag skal Copenhagen Flames spille et ekstremt vigtigt opgør, når de står over for FaZe i ESL One: Road to Rio.
Der er nemlig kun to opgør tilbage i gruppespillet i turneringen, som giver point til Majoren, og danskerne ligger i skrivende stund til en plads i slutspillet, hvorfor de selv kan afgøre deres skæbne, hvis blot de vinder de resterende kampe.
HooXi og kompagni får det dog svært, når de står over for et FaZe-mandskab, som hidtil er ubesejret i turneringen og derfor har vundet samtlige fem kampe, de har spillet. Dette skal Flames dog forsøge at sætte en stopper for, når det går løs i aften klokken 18:30.
På samme tid skal mousesports også spille, når deres modstander hedder GODSENT.
karrigans tropper har fået en dårlig start på turneringen ved kun at have seks point efter de første fem kampe, og en sejr er derfor nærmest nødvendig, hvis de vil have en chance for at spille sig videre til slutspillet.