
Twinx med vanvittig 1v3 i Lyngbys magtdemonstration
I dag blev første runde af Elgiganten Ligaen skudt i gang, hvor en af favoritterne til at løbe afsted med titlen som vinder af ligaen var med til at skyde dagen i gang.
Lyngby Vikings startede ud med en kamp imod Spirit of Amiga i deres første runde af Elgiganten Ligaen, og her viste vikingerne, hvorfor de må anses som værende en af favoritterne til at løbe afsted med titlen.
Lyngby Vikings startede nemlig ligaen ud med en 16-4 sejr over minet og kompagni. Ikke nok med storsejren, så fik Twinx, Lyngbys AWPer, også vist sine færdigheder med stokken, da han blandt andet lavede en vild 1v3 clutch på Infernos B Site.
Clutch-situationen kan ses herunder:
Elgiganten Ligaens første runde er langt fra færdig, og der er blandt andet yderligere tre kampe på streamingprogrammet. Disse kampen kan følges ved at trykke her.