Twinx og Lymgby Vikings er videre til finalen i mithR Challenge.

Lyngby Vikings videre til finalen i mithR Challenge

Lyngby viste, hvorfor de er højere oppe på Elgiganten Gamer Top 15 end Sigma, da de tog en 2-1 sejr over haste og kompagni.

Den første semifinale i mithR Challenge er overstået, da Lyngby Vikings tidligere spillede sig videre til finalen over Sigma.

Lyngby Vikings og Sigma stod over for hinanden i semifinalen, som skulle vise sig at blive en ekstremt tæt affære, da den løb helt ud i tre maps.

På første map var det haste og kompagni, som var bedst, da de tog en ekstremt snæver 16-14 sejr. Herefter kom de dog aldrig helt op på samme niveau igen, da Lyngby Vikings viste, hvorfor de er placeret fire pladser højere på Elgiganten Gamer Top 15-listen.

Lyngby vandt nemlig 16-10 og 16-7 på de resterende to maps, hvorfor de nu er i finalen, hvor modstanderen enten hedder Atlando eller Obsidian.

Brackets samt lineups finder du her.

Til mithR Challenge er der indtil videre doneret i omegnen af 19.500 kroner. Hvordan de fordeles kan du se herunder:

  • 1. plads: 10.000 kr.
  • 2. plads: 2.500 kr.
  • 3.-4. plads: 2.000 kr.
  • MVP: 5.000 kr.

Den anden semifinale mellem Atlando og Obsidian er røget ud i map 3, som snart begynder, og kampen streames på mithRs Twitch, som du kan se herunder:

Finalen mellem Lyngby Vikings og enten Atlando eller Obsidian er planlagt til at starte klokken 21, og den kan også følges på mithRs stream.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.