
Deciderkampene til ESL Pro League starter nu
I går blev de sidste kampe i gruppespillet til ESL Pro League spillet, og de hold som går direkte videre til det andet stadie samt det første play-in er derfor fundet.
Astralis, NaVi og mousesports er direkte videre til det næste stadie, da de slutter hver deres gruppe i toppen. Bag dem finder vi nummer to og tre i hver gruppe, som i dag skal spille et decideropgør om de tre tilbageværende pladser.
Disse tre opgør finder sted i dag, og vinderen af hver kamp går dermed videre til det andet stadie, mens taberen er elimineret.
valdes OG er blandt de seks tilbageværende hold, og han står i den grad over for en udfordring i form af Vitality. OG har dog besejret hold som G2 og mousesports i deres gruppe, så de bør også være i stand til at bringe en stærk kamp mod NBKs tidligere hold.
ESL streamer opgørene på deres Twitch, som du finder herunder.