blaq skal i denne sæson af Elgiganten Ligaen 1. Division Y spille for Campus Vejle Spar Nord.

blaq: "Jeg vil gerne være en IGL, der gør indtryk"

Inden en ny sæson af Elgiganten Ligaen 1. division skydes i gang, har Dust2.dk fanget blaq til en snak om hans motivation, personlige- og holdmæssige målsætninger samt forventninger til den kommende sæson.

På søndag starter en ny sæson af Elgiganten Ligaen 1. og 2. division, men inden det hele skydes i gang, har Dust2.dk fået en snak med Campus Vejle Spar Nord-spilleren blaq.

blaq kunne tilbage i marts måned offentliggøre, at han nu var at finde på gymnasieholdet Campus Vejle Spar Nord mandskabet, som han håber på at lede helt til tops.

blaq har nu taget et skridt tilbage for at arbejde sig op med sit nye hold. Der kan derfor være behov for at arbejde med motivationen.

Jeg tror, det handler om måden, jeg arbejder med motivation på. Det er vigtigt at forstå, at motivation er skønt, men det er ofte også en midlertidig ting. Du kan være motiveret i dag, men imorgen kan det været noget helt andet. Jeg kan bedre lide at arbejde med målsætninger og hvis man virkelig brænder for noget, tror jeg ikke, det er noget problem at se fremad.

Men har du både personlige og holdmæssige målsætninger? Og i så fald, hvad er dine målsætninger?

Ja, jeg har rigtig mange personlige målsætninger, som handler om måden, jeg er en holdleder på og mit eget spil. Det kan være svært at arbejde med, hvis man skal være motiveret hele tiden. Jeg vil gerne være en IGL, der gør indtryk på de folk, jeg har spillet og spiller med. Det må gerne være et godt indtryk!

De holdmæssige målsætninger er også ret klare. Vi skal slå til i den her sæson af Elgiganten Ligaen. Vi vil gerne vise, at vi er værdige til at indtage en plads i Elgiganten Gamer Top 15, og gerne inden vi rammer sommeren.

Udover en målsætning om at ramme Elgiganten Gamer Top 15, så er der også en målsætning om, at de kan spille sig til en topplacering i Elgiganten Ligaen 1. Division Y og dermed sikre sig en plads i næste sæson af Elgiganten Ligaen. 

Hvordan vil du tackle, hvis I ikke formår at rykke op i denne sæson?

Det kommer meget an på det spil, vi leverer. Jeg er meget spil-orienteret og hvis drengene bliver ved at med at arbejde hårdt med deres eget spil, så er det svært at vurdere. Det kan være, der skal ske ændringer, hvis tingene går skidt, men hvilke ændringer ved jeg ikke. Jeg tror på mit hold.

Men føler du personligt, at dit individuelle niveau er til mere end 1. Division?

Ja, det føler jeg klart, at det er. Det kan være svært at se fordi Counter-Strike er så meget mere end bare frags, men jeg tror, det bliver tydeligt i den kommende sæson.

blaq og resten af Campus Vejle Spar Nord møder AGaming i deres første kamp i Elgiganten Ligaen 1. Division Y. Du kan finde hele kampprogrammet for Elgiganten Ligaen 1. Division Y her.

Campus Vejle Spar Nord består af følgende spillere:

  • Danmark blaq
  • Danmark  kraghen
  • Danmark Qu1sten
  • Danmark brzer
  • Danmark Niemann
#1(Med 0 svar)
3. april 2020 kl. 12:32
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Han er sgu en god makker. Fedt projekt!
#2(Med 0 svar)
3. april 2020 kl. 13:54
JSand
Dust2 fantasy vinder
Virker som en god fyr! Held og lykke med projektet :)
#3(Med 0 svar)
3. april 2020 kl. 14:04
csl
Støttet Dust2.dk med 9 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 16
Lyder sgu meget fornuftigt, og meget mere jordnært end nogle tidligere interviews. Jeg glæder mig til at følge med i deres udvikling :-)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.