
Nu starter den første semifinale
Der er lagt op til to brag i dag, når Danmarks stærkeste online ligas slutspil skydes i gang, hvor de fire bedste hold fra grundspillet dyster om en plads i finalen.
I POWER Ligaens første semifinale kan vi se frem til et møde mellem kinetic og AGF, der sluttede som henholdsvis nummer to og fire i grundspillet.
Selvom kinetic endte over AGF i tabellen, vandt århusianerne det indbyrdes opgør med cifrene 16-13, men det var inden, maNkz røg til Lyngby Vikings. Det er altså et svækket kinetic-hold i forhold til dengang, da holdet stiller op med to standins.
AGF er derimod klar med den fulde startfemmer til aftenens kamp, og da holdet er rangeret som det 6. bedste hold i Danmark på POWER ranking, er det forståeligt, at AGF anses som favoritter.
AGF (HooXi, Fr0slev, HECTOz, AvovA, Kristou)
kinetic (PR1mE, b0ychild, miNd, endly, cleMeNz0)
Når den første finalist er blevet fundet, skal den anden finalist findes i den anden semifinale, der byder på et opgør mellem Stepback og Sigma.
Stepback overraskede mange med førstepladsen i grundspillet, og Inzta og co. valgte altså at møde Sigma, der blev nummer tre, i semifinalen.
Stepback har da også ganske gode erfaringer mod Sigma, da de i den indbyrdes kamp vandt 16-8 for blot to dage siden, da de sidste kampe i ligaen blev afviklet.
Stepback (bazzy, Ryxxo, IceBerg, zeq, Inzta)
Sigma (wAGNR, dfen, larsen, haste, raalz)
Det hele streames på Dust2tv, som du kan se herunder. Finalen spilles klokken 20:00 i morgen.