
Den nye sæson af ESL Pro League starter i marts
Den nye sæson af ESL Pro League starter i midten af marts og løber frem til og med den 12. april, hvor finalen spilles.
Forud for sæsonen er der sket en del, og ESL Pro League er nu ikke længere delt op i forskellige regioner. Det betyder også, at ligaen er skåret ned fra 48 til 24 hold, hvoraf 13 af dem er medejere af ligaen.
Disse 24 hold er en del af ESL Pro League Sæson 11:
Astralis
North
Heroic
Complexity
mousesports
OG
FaZe
GODSENT
FURIA
Shaks
INTZ
Evil Geniuses
Liquid
fnatic
NiP
NaVi
forZe
G2
Vitality
100 Thieves
Renegades
ENCE
Virtus.pro
TYLOO
Holdene deles ind i fire grupper med seks hold i hver gruppe, som skal dyste i et round robin BO3 format i et studie. De bedste hold fra hver gruppe mødes i en Play-in-kamp om at gå direkte videre til slutspillets semifinale.
Taberen af kampen er klar til kvartfinalen, mens nummer to og tre i hver gruppe starter i første runde af slutspillet, som du kan se illustreret på billedet herunder.

Gruppe A og B spilles først, hvorefter Gruppe C og D afvikles, og så er det tid til slutspillet, som vi tidligere kendte som ESL Pro League Finals. Grupperne samt lokationen for både gruppespil og slutspil er endnu ikke annonceret.
ESL har dog offentliggjort følgende plan for den kommende sæson:
- 16. - 24. marts: Gruppe A & B
- 25. marts: Play-in A1 vs. B1
- 26. marts - 3. april: Gruppe C & D
- 4. april: Play-in C1 vs. D1
- 5. - 7. april: Slutspil runde 1 & 2
- 10. april: Kvartfinaler
- 11. april: Semifinaler
- 12. april: Finale