
OG slår Evil Geniuses trods forfærdelig start
OG og Evil Geniuses skulle endnu en gang i duel med hinanden, hvilket de to hold også gjorde på åbningsdagen i fredags, hvor OG tog sejren med 2-1 efter et par tætte maps.
I dag skulle kampen skydes i gang på Train, hvilket var det valgte map af OG. Man skulle dog tro, at amerikanerne havde valgt dette map, da EG formåede at tage en føring på 15-0 i første halveg. OG fik et par trøsterunder, inden EG tog mappet 16-4.
Kampen bevægede sig nu ud på Mirage, hvor det denne gang var OG, der kom bedst fra start, da valde og kompagni fik 12 runder til sig, inden holdene byttede sider. Efter fire runder i anden halveg, havde OG sikret sig mappet.
Opgøret skulle derfor afgøres på Inferno, der så OG tage en snæver føring på 9-6 i første halveg. En masse tætte runder gik frem og tilbage, inden OG tog mappet i den 30. og sidste runde.
Med sejren er OG klar til BLAST Premier Spring Finals, der afholdes i Moskva, mens EG skal deltage i BLAST Premier Showdown, hvor Astralis også er at finde blandt holdene på deltagerlisten.

Nu har OG mulighed for at tjene et par ekstra penge, når holdet skal i kamp med G2. Skulle OG gå hen og vinde, så har ruggah sagt ja til at sige farvel til sit elskede skæg. Du kan følge kampen mellem de to mandskaber her: