
Complexity skuffede i den afgørende kamp
k0nfig og blameF bliver ikke to af de spillere, vi kan opleve til ESL One Rio Major i maj. Det står klart, efter Complexity skuffede i den afgørende kamp i den sidste åbne kvalifikation til EU Minoren.
Complexity havde ellers flot spillet sig frem til semifinalen, hvor SMASH ventede i et opgør, som de fleste havde Complexity som storfavorit i.
De to danskeres hold fik sig dog noget af en overraskelse på første map, som SMASH, der er rangeret som nummer 186 i verden, vandt uden problemer.
Derefter bød opgøret på to meget tætte maps, da Complexity sejrede 16-14 på andet map, men på tredje map diskede fejtZ og NEEX op med så godt spil, at sejren lige akkurat tippede til SMASH' fordel.

Complexity gik fra at slå både Astralis og Vitality 2-0 til at tabe til SMASH, så selvom holdet er på rette vej, mangler der stadig meget, før holdet virkelig bliver til en 'juggernaut'.
SMASH ender altså med at snuppe den sidste plads i den lukkede kvalifikation til EU Minor, hvor også flere danske hold deltager om en af de otte pladser til Minoren:
Heroic
MAD Lions
Copenhagen Flames
GODSENT
OG
Nordavind
SMASH
fnatic
NiP
Dignitas
BIG
Sprout
Movistar Riders
KOVA
Apeks
Heretics