
Medie: NaVi tæt på at hente Perfecto
Tidligere på ugen kom det frem, at NaVi efter sigende skulle have budt 10.000.000 kroner på Fl1T fra forZe. Dette bud var den russiske organisation hurtig til at afkræfte, men de bekræftede dog, at NaVi havde forhørt sig om deres unge spiller, FL1T. Dette afslag efterlod folk med tanker om, hvem valget så skulle falde på, hvis man hos NaVi ville erstatte GuardiaN.
Hvis man skal tro det franske medie, så er valget faldet på den 20-årige Perfecto, som på nuværende tidspunkt repræsenterer Syman.
Perfecto har siden oktober 2018 spillet for Syman. Her spillede han en afgørende rolle, da holdet formåede at kvalificere sig til Starladder Major i Berlin, hvor de dog røg ud i New Challengers Stage med sejre over Vitality og FURIA i bagagen.
Perfecto står til at skulle erstatte GuardiaN, som gennem det sidste halve år har været skuffende, hvor han har haft en sølle rating på 0,94. Til sammenligning har Perfecto haft en rating på 1,1 gennem de sidste seks måneder.
Hvis rygtet fra 1.pv.fr holder, så kommer NaVi til at se sådan ud i fremtiden:
s1mple
flamie
electronic
Boombl4
Perfecto
B1ad3 (coach)
GuardiaN (bænket)