
Chaos fuldender startfemmeren med smooya
I sidste uge bænkede holdet Chaos spilleren Infinite, men i følge ham selv, bænkede han sig selv, det skrev han på Twitter.
Men det efterlod holdet i kaos med kun fire spillere på holdkortet. Indtil nu, da den britiske spiller smooya overtager pladsen, det annoncerede Chaos igår.
Chaos deltog i den lukkede kvalifikation til IEM Katowice i NA, og her formåede de da også at slå FURIA, med brug af deres coach Shakezullah som standin. Efterfølgende tabte de så til MIBR og Complexity.
Holdet håber at de med tilføjelsen af smooya bringer noget nyt på bordet og dermed kan komme højere op i ligaerne de deltager i samt kvalificere sig til internationale turneringer.
Den britiske spiller tilslutter sig holdet kun få dage før at den 33. sæson af ESEA MDL begynder, som Chaos deltager i.
Med tilføjelsen af smooya, ser Chaos' startefemmer således ud:
steel
cam
ben1337
wippie
smooya
Shakezullah (Coach)