
Stor North-mystik: Hjemmesiden er nede og alle tweets er slettet
Netop nu bliver der spekuleret så det nærmest kan høres på hele kloden, da North er genstand for stor omtale, efter den danske organisation har lukket hjemmesiden og slettet alle opslag på Facebook og Twitter.
Flere spekulerer derfor i, at den danske organisation lukker og slukker efter et hårdt 2019, hvor CS:GO holdet gik fra nummer 10 til 20 på verdensranglisten.
Andre påpeger dog, at der formentlig er tale om en rebranding, da Norths nye direktør tilbage i starten af december teasede for en ny strategi, som skulle rulles ud snarest. Organisationen har også igennem december teaset med flere korte videoer.
Hvis der er tale om en rebranding, kan det betyde, at der også sker noget på CS:GO holdet, for Kjaerbye var for kort tid siden ude med et meget kort men beskrivende tweet, hvor han postede en grædende emoji.
Dust2.dk følger selvfølgelig situationen omkring North tæt. Vi har forsøgt at få det be- eller afkræftet i North-lejren, at der er tale om en rebranding, men vi har endnu ikke fået svar på vores henvendelse.