
Copenhagen Flames dropper kvindeholdet
Copenhagen Flames har netop offentliggjort, at organisationen ikke har forlænget kontrakterne med kvindeholdet.
I går kom det frem, at mimi var ude af sin kontrakt og derfor forlod holdet for at skifte til det nu tidligere Besiktas-mandskab, der går under navnet WRTP, indtil de finder en ny organisation.
Hvad der sker med de resterende spillere er endnu uvist, men Copenhagen Flames er ikke helt færdige med kvinde-CS, da den danske organisation skriver, at der ikke var penge til at køre to professionelle CS:GO hold lige nu. Flames vil derfor i stedet fokusere på et ungt og talentfuldt kvindehold i fremtiden.
Copenhagen Flames havde ellers succes med kvindeholdet, der nåede at kvalificere sig til GIRLGAMER Esports Festival 2019 og WESG.
Copenhagen Flames Fe bestod af:
mimi
vic
Candy
vilga
KllyVe