
Efter en time: Kun billetter til torsdag og fredag tilbage
ESL bekræftede i går, at de får æren af at afholde den næste Major, der kommer til at foregå i Rio i Brasilien, som har været rigtig populært, for alle 4-dages billetter samt lørdags- og søndags-billetter var udsolgt efter en time.
Den næste Major løber af stablen fra den 11. til 24. maj, men her er det kun de sidste fire dage, der spilles foran tilskuere i Jeunesse Arena, der har plads til 18.000 mennesker til koncerter.
Eftersom billetterne til de sidste to dage af Majoren allerede er udsolgt, kan man derfor kun skaffe sig endagsbilletter til torsdag den 21. maj samt til fredag den 22. maj, hvor kvartfinalerne spilles.
Her kan en lille trailer til ESL One Rio ses:
Herunder finder du et overblik over de vigtigste datoer i forbindelse med Majoren og den europæiske kvalifikation hertil. Tilmeldingen til kvalifikationerne er dog endnu ikke åben.
- Åben kvalifikation #1 - 31. januar til 1. februar
- Åben kvalifikation #2 - 4. til 5. februar
- Åben kvalifikation #3 - 8. til 9. februar
- Åben kvalifikation #4 - 12. til 13. februar
- Lukket kvalifikation - 7. til 8. marts
- Minors - 28. april til 3. maj
- Challengers Stage - 11. til 14. maj
- Legends Stage - 16. til 19. maj
- Champions Stage - 21. til 24. maj
Hvis du stadig vil have muligheden for at opleve noget af verdens bedste Counter Strike i Rio, skal du altså skynde dig ind på ESL's hjemmeside og købe billetterne, da de bliver revet væk.