
MIBR henter ungt talent: LUCAS1 er fortid på holdet
Det er ikke mere end tre måneder siden, at kNgV- blev hentet til MIBR i coldzeras sted. Men allerede nu kommer der endnu en ændring til det brasilianske mandskab, da meyern overtager LUCAS1s plads på holdkortet.
Det blev klart i går aftes, hvor at den brasilianske organisation sagde officielt farvel til LUCAS1. Han nåede at være en del af startfemmeren i godt fem måneders tid, da han overtog felps' plads i juli. Den 24-årige rifler har efter tre måneder opnået en k/d på 1.04, hvilket er intet sammenlignet med meyern, der ligger på 1.22.
Nytilkommeren til startfemmeren, den kun 17-årige meyern, har tidligere spillet for Sharks, hvor holdet senest deltog til EPL-finalerne S10 samt ECS S8, hvor de sluttede på henholdsvis en 7.-8. plads og 13.-16. plads.
Med udskiftningen ser holdkortet således ud:
FalleN
TACO
fer
kNgV-
meyern
felps (bænket)
zews (coach)
Holdet kan ses i aktion allerede senere i dag, da de deltager i cs_summit 5, hvor også mousesports og OG deltager.