Tredje Fragleague kvalifikation på fredag

På fredag igangsættes den tredje Fragleague kvalifikation, hvor yderligere to hold skal findes til Top Division.

I sidste uge blev den anden kvalifikation til Fragleagues nye Weekly Cups spillet, hvor de to mandskaber, #LÆKKER og yodagang, var holdene, som gik hele vejen, og sluttede sig dermed med blandt andet til FerrariPeek, der vandt den første uges kvalifikation.

Med kvalifikationen er #LÆKKER og yodagnag derfor med i slutspillet i en kvalifikation til Fragleagues Regional DK Division, hvorfra holdene kan kvalificere sig til Top Division med en præmiepulje på over 100.000 kroner.

Det er nu blevet tid til den tredje ud af seks kvalifikationer, da det hele sættes i gang i dag, hvor der i skrivende stund er to hold registreret.

Weekly Cups - tilmelding

Der kommer også til at være en sjette kvalifikation, men dato for denne er endnu ikke blevet fastlagt. Vi vil naturligvis holde jer opdateret på, hvornår I har mulighed for at tilmelde jer den sidste kvalifikation.

Der kæmpes om følgende præmier i turneringerne:

Top Division*

  • 1. plads: ~ 75.000 kr.
  • 2. plads: ~ 37.500 kr.
  • 3. plads: ~ 16.500 kr.

Regional Division*

  • 1. plads: ~ 5.500 kr. + Spot i Top Division
  • 2. plads: ~ 3.000 kr.
  • 3. plads: ~ 750 kr.
  • 4. plads: ~ 750 kr.

Rejsen starter altså i Weekly Cups, hvorfra de to bedste hold i hver cup går videre til Weekly Cups Playoffs, hvor der spilles om at snuppe pladserne i DK Regional Division. Det er herfra, at man kan spille sig op i Top Division.

Lige nu er Sæson 3 af Fragleague i gang, og det er altså Sæson 4, som forventes at starte i april, som der skal kæmpes om pladser til gennem førnævnte Weekly Cups.

*Præmier i Sæson 3. Forventes at være på samme niveau i Sæson 4.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.