
Heroic kæmper for en plads til WESG
I går vandt Heroic over maquinas, der sikrede dem pladsen i den sidste kamp på vejen mod pladsen til WESG 2019, hvor i forvejen North har sikret sig en plads.
I dag venter så Gamerlegion, der på deres vej blandt andet har spillet Copenhagen Flames og Ambush ud.
Heroic bør dog have en god chance for at tage sejren, da de to hold har mødtes en del gange før, og trods et par tætte kampe mod dem, vundet de sidste tre opgør.
Blandt andet slog Heroic det svenske hold ud i den lukkede EPICENTER kvalifikation, hvor netop Heroic endte med at tage pladsen til den store turnering, hvor de er endt i gruppe med Natus Vincere, Vitality og kinesiske EHOME.
Opgøret sættes i gang klokken 14:30, og vinderen af dette BO3 opgør kan altså se frem til en tur til Chongqing i Kina til marts.