
fnatic sender Liquid hjem
Astralis og Liquid landede i hver sin bracket-del i slutspillet i Odense, så der var mulighed for en finale mellem de to rivaler, men sådan endte det ikke, for Liquid er færdige i turneringen.
Det sker efter et nederlag til fnatic i kvartfinalen, hvor Liquid aldrig rigtig kom i gang, og derfor endte svenskerne, anført af en storspillende Brollan, med at sejre.
På første map nåede Liquid op på 11 runder, men fnatic virkede i kontrol gennem hele mappet, og på Inferno, som var andet map, var der aldrig tvivl om udfaldet, for fnatic kørte Liquid over.
Dermed er det snart tid til at få danske karrigan og Rejin på scenen, når mousesports skal forsøge at overraske mod Evil Geniuses i Jyske Bank Arena.