
Flames vinder i ESEA; Struggletony ude af playoffs
To danske hold skulle i går aftes i ilden i anden runde af lowerbracket i ESEA Advanced playoffs. Copenhagen Flames skulle op imod Team Prismatic, mens Struggletony stod over for Helsinki REDS.
Copenhagen Flames havde problemer på Mirage mod deres tyske modstandere, men hen imod slutningen viste især farlig kvalitet, og danskerne vandt mappet med 16-12. Andet map var Nuke, og her var der aldrig tvivl om udfaldet; Flames vandt mappet 16-1 og er videre til næste runde.
Struggletony startede ud på Inferno imod Helsinki REDS, hvor en dårlig start gjorde det svært for danskerne at komme tilbage på mappet, som finnerne vandt 16-12. Andet map var Mirage, og her var de to hold ekstremt tætte, men i sidste ende vandt Helsinki REDS mappet med cifrene 19-16.
Copenhagen Flames vs.
Team Prismatic (16-12, 16-1)
Struggletony vs.
Helsinki REDS (12-16, 16-19)
I aften gælder det så to andre danske hold. maquinas møder ALTERNATE aTTaX i deres anden-runde-kamp i lowerbracket, imens kinetic skal op imod Ex-Bluejays i deres kamp i samme runde. Begge kampe begynder klokken 19:00.
maquinas (kwezz, TOBIZ, Celrate, Luckyv1, zyp, kiiR, casle)
ALTERNATE aTTaX (DuDe, stfN, kressy, Scars, mantuu, slaxz)
kinetic (cleMeNz0, Mankz, Queenix, Zyllo, Endly, CHR1s)
Ex-Bluejays (c0llins, sarenii, DiMKEtRON, solitopapito, aVNtb, dEE1)
Tredje runde af upperbracket, hvor Lyngby Vikings, AGF og Ambush er med, samt tredje runde af lowerbracket, spilles den 21. november, medmindre kampene rykkes til den efterfølgende dag.