
Heroic møder Virtus.pro ved Dreamhack Open Atlanta
Heroic er eneste danske hold med ved Dreamhack Open Atlanta, hvor Sprout og CR4ZY startede dagen ud med den første semifinale ved Dreamhack Open Atlanta. Nu skal Heroic så spille deres semifinale, og her er modstanderen Virtus.pro.
Det danske mandskab spillede sig videre til semifinalerne som vinderne af deres gruppe efter to sejre over Triumph og Illuminar. Virtus.pro derimod tabte deres åbningskamp til INTZ, hvorfor polakkerne først spillede sig videre efter to sejre imod Chaos og INTZ.
Hvis Heroic ender med at vinde kampen, vil det danske mandskab kun have en kort pause før finalen skal spilles, som umiddelbart er sat til at begynde klokken 23:00 dansk tid.
Du kan følge kampene fra Dreamhack Open Atlanta på TV 2 Zulu eller på streamet nedenfor: