
Tricked slår Ancient; Flames taber i overtid
De to danske hold vandt deres åbningskampe, hvilket betød, at de skulle spille en vinderkamp i hver deres gruppe. Flames skulle møde et spansk hold, der for kort tid siden mistede mixwell, mens Tricked skulle spille mod naboerne fra Ancient.
Flames mødte spanske Movistar Riders på Mirage, hvor de gik til pause med en 8-7 føring på deres CT-side. Det samme antal runder formåede Movistar Riders at hive til sig, og kampen skulle derfor i overtid, hvor danskerne tabte.

Tricked mødte et Ancient-mandskab, der spillede med Plopski i drakens sted, grundet en skade. Selvom danskerne gik til pause med hele 10-5 på deres T-side, var kampen først ovre i overtid, hvor Tricked tog mappet.

Med Trickeds sejr skal de først i aktion igen på søndag, mens Flames allerede skal i deciderkamp i morgen, hvor de møder enten Sprout eller ex-Epsilon.

























