
mousesports er videre til deciderkampen
Verdens 11. bedste CS:GO hold og de førudnævnte favoritter til den europæiske Minor var tæt på at ryge ude efter blot to kampe. Onsdag tabte det internationale mandskab noget overraskende til NoChance i en bo1, men i dag var katastrofen tæt på at blive fatal for mousesports.
karrigan og mousesports kom ellers foran med 10-5 på T-siden på Train, som de selv havde valgt som map. Men som CT gik det helt galt, og Sprout trumlede over mousesports, og vandt mappet med 16-13.
Sprout fortsatte deres gode spil ind på andet map, hvor de dominerede kampen fra deres T-side. mousesports fik kun tre runder på deres CT-side, før de skulle prøve at redde det hele som T. En clean T-side endte dog med at vinde mousesports mappet med 16-13.
Sidste map var Mirage, og her kom mousesports også bagud med 1-6, men igen skulle mousesports først spille sig varme, og endte med at vinde mappet med 16-9.

mousesports skal op imod NoChance i deres deciderkamp, og får derfor muligheden for at få revance for det første opgør ved Minoren.
Du kan se kampen mellem mousesports og NoChance på streamet nedenfor: