
North lider nederlag til fnatic
North skulle her til aften møde fnatic i Gruppe B's vinderkamp, men desværre fik kampen ikke det udfald, som løveflokken havde håbet på.
North havde valgt Nuke som kampens andet map, og her startede danskerne ud på T-siden. Det var dog fnatic, som fik sig en flyvende start, og de formåede derfor at gå til pause i front hele 13-2. Efter pausen fik danskerne ikke et ben til jorden, og fnatic lukkede første map stensikker 16-2.
På andet map skulle holdene ud på Train, og igen var det et fnatic mandskab, som fik den bedste start. Svenskerne gik denne gang til pause i front 9-6. Efter pausen fik North kun hevet tre runder hjem, og derfor kunne fnatic lukke andet map med en 16-9 score.
Dermed er fnatic videre som gruppens etter, mens North i morgen skal møde vinderen af BIG og Ancient i gruppens deciderkamp.