
North får god start til Minoren
Efter en times forsinkelse kom Gruppe B's åbningskamp mellem North og BIG i gang, og her blev det til en sejr til de danske løver.
De to mandskaber skulle ud på Dust2, og her var det danskerne, som fik en utrolig god start. North vandt den ene runde efter den anden, og de formåede derfor at gå til pause i front hele 11-4.
North kunne efter pausen sikre sig gunround og dermed bringe sig yderligere i front. BIG formåede ikke at levere et comeback, og derfor kunne North stensikkert lukke mappet med en 16-6 score.
Nu skal den anden gruppekamp i Gruppe B afvikles. Her får vi et opgør mellem de to svenske mandskaber, Ancient og fnatic.
Vinderen af fnatic og Ancient møder North i gruppens vinderkamp senere i aften. Derimod skal BIG møde taberen af fnatic og Acient i morgen, når der skal spilles eliminationkamp.