
Liquid vinder tæt kamp over NaVi
Liquid og NaVi stødte her til aften sammen i upper bracket semifinalen, hvor det vindende hold skulle møde vinderen af NRG og FaZe, der starter om få øjeblikke. Kampen mellem de to tophold viste sig, at være en sand neglebider, da alle tre kampe formåede at ramme mere end xx runder.
Dust2 var banen, hvor det hele gik løs, hvilket det i den grad gjorde, da Liquid først formåede at hive sejren hjem efter dobbelt overtid. I regulærtid havde NaVi ellers en oplagt chance for at tage mappet, da scoren lød på 15-11 med en tre mod en i russernes favør, hvilket s1mple fik smidt væk, da han forsøgte, at udmyge nitr0 med sin kniv. Efterfulgt at katastrofen tog amerikanerne mappet 22-19.
Du kan se episoden, der kostede NaVi sejren på Dust2, her:
NaVi havde dog stadig en mulighed for at komme tilbage i kampen, hvis de kunne få vist tænder på Overpass. Kampen fortsatte, hvor den slap, da det endnu engang var en tæt kamp, hvor NaVi kun førte med en enkelt runde ved halvegen. Anden halveg var fortsat tæt, men i sidste ende tog NaVi mappet med 16-14.
Det spændende opgør mellem Liquid og NaVi skulle afgøres på Mirage, hvor specielt Liquid kom godt fra start, da de tog en føring på 10-2, der senere hen kun blev til en 10-5 føring efter flot spil fra NaVi. Liquid kom nu på CT-siden, hvor de uden problemer viste, at de var det bedre hold på Mirage og sejrede 16-8.
Med sejren skal Liquid, i morgen, spille mod vinderen af NRG og FaZe, der støder sammen om få øjblikke. Skulle Liquid sejre i morgen, er holdet klar til semifinalerne, mens de med et nederlag må tage den fra kvartfinalerne. Selvom NaVi tabte, så er mandskabet langt fra færdige, da de spiller en kamp om overlevelse mod FURIA i morgen.
