
Astralis og Heroic sejrer i første runde
Vi kan allerede nu se frem til et danskerbrag klokken 20:10 i aften, når Astralis og Heroic støder sammen i semifinalen Gruppe A's upperbracket, efter begge danske hold vandt i første runde.
Der var aldrig tvivl om udfaldet mellem Astralis og Cloud9, for det danske hold spillede forrygende lige fra første skududveksling.
Astralis vandt syv runder i streg, inden Cloud9 kom på scoreboardet, og selvom det nordamerikanske hold vandt et par CT- og T-runder, var det slet ikke nok til at true de danske stjerner.

Heroic viste sig også at være alt for stærke for brasilianske DETONA, der da heller ikke var spået særlig mange vinderchancer. stavn, es3tag og co. spillede en rigtig god kamp, og de overlod intet til tilfældighederne.

Nu er det tid til at få det sidste danske mandskab i kamp for første gang ved turneringen, da North støder sammen med verdens bedste hold, Liquid.