
cajunb taber tæt semifinale til INTZ
I nat fægtede cajunbs Cloud9 mod INTZ til Esports Championship Series' tredje spilleuge, og selvom den danske veteran spillede en flot kamp mod INTZ, kunne hans hold desværre ikke skyde sig til finalepladsen, hvor FURIA ville sidde klar til i dag.
Train satte gang i opgøret, som skulle afgøres i overtid, hvor INTZ var det bedre hold, og det var de også på Inferno, selvom cajunb havde endnu en flot kamp.

Cloud9 slutter derfor den fjerde uge af ECS på en 3.-4. plads, som sikrer dem næsten 17.000 kroner. Pengepræmierne kan også gå hen og sikre Cloud9 en af de sidste pladser til finalerne, hvis de gennem alle ugerne har indtjent flest pengepræmier.
Der er stadig to spilleuger tilbage af ECS, og den næste finder sted fra den 13.-16. maj, hvor der igen er en plads til ECS Season 7 Finals samt 167.000 kroner på spil, hvor Cloud9 også kunne gå hen og være blandt de deltagende hold.
Indtil videre er fire hold fundet til ECS Season 7 Finals, og to yderligere hold findes i aften, hvor det ene opgør er mellem OpTic og Vitality. De indtil videre bekræftede hold til ECS Season 7 Finals er:
Astralis
North
compLexity
NRG
ECS Season 7 Finals finder sted fra den 6.-9. juni i London, hvor de otte hold støder sammen om en præmiepulje på 3,35 millioner kroner.