dragoNfly takker Fragsters for rejsen.

dragoNfly med smukt farvel: "Det gør sgu ondt"

dragoNfly har offentliggjort et langt og smukt afskedsbrev, hvori han prøver at sætte ord på den rejse, som han har været på sammen med Fragsters.

I går smed Fragsters noget af en bombe, da den danske organisation annoncerede, at kontrakterne med holdet ikke forlænges, når de udløber ved årsskiftet, og i samme ombæring sættes Fragsters som organisation på standby.

Den 23. september 2016 blev Walkover, der dengang havde vist enkelte prøver på talentet, men slet ikke ansås som et hold nær top 10, samlet op af Fragsters, der ellers havde en målsætning om top 20 i verden i løbet af 2017.

Den målsætning fik mange til at grine, og selvom spillerne og Fragsters ikke fik etableret sig i top 20 i løbet af år 2017, har de i den grad arbejdet sig op til et niveau, som kun de færreste havde forestillet sig, at dragoNfly og torben ville opnå.

I dag er de rangeret som nummer 25 i verden og fem i Danmark, men de unge spillere besidder uden tvivl et talent, der kan føre dem højere op - bare ikke under Fragsters-fanen.

dragoNfly, som har været en del af holdet fra start, har skrevet et langt og smukt afskedsbrev til organisationen under titlen "Farvel Fragsters. Tak Fragsters.", som du kan læse herunder:

Ærgerligt. Fra mange vinkler og på mange punkter et nederlag. Jeg er på mange måder tom for ord mht situationen her, men jeg føler alligevel, at jeg skylder et par ord og tanker om det hele - hvis ikke andre, så skylder jeg det i hvert fald mig selv. Det har været to uforglemmelige og næsten surrealistiske år i Fragsters. Det hele er gået så stærkt, og man har sjældent overskud og tid til lige at se sig omkring, når man er midt i det hele. Men fra en sen sommeraften for godt og vel to år siden, hvor jeg knap vidste, at man kunne slukke en molotov med en smoke, til nu. Det er klart, at der er sket en del, og jeg er så taknemmelig for at den del, er sket sammen med Fragsters - for udenfor spillet er det ligefør, at der er sket endnu mere. Første gang vi spillede en kamp under Fragsters var til Comic Con Copenhagen, hvor vi tabte stort og blev sendt hjem efter få timer. Det var også første gang vi rigtigt mødte Kenneth og Morten. Efterfølgende har vi været til utallige turneringer og mange arrangementer, hvor især Kenneth har været med og støttet os til mange af dem, både i Danmark og i udlandet. Kenneth, din passion og din kærlighed til os spillere har været uvurderlig, og vi har haft så meget brug for den. I fællesskab har vi gjort, at det har været mere end bare esport, konkurrence og arbejde. De værdier vi har haft har lagt grobund for succes. Og det har det på rigtigt mange måder været. Jeres projekt og måde at gøre tingene på har været banebrydende, og der er brug for det i esport. Der er i det hele taget brug for ildsjæle som jer. Jeg har aldrig spillet for penge, på samme måde som i aldrig har været i branchen for penge. Det har været krystalklart for mig og os, at det ikke var penge, der var jeres drivfaktor, men alligevel har i knoklet meget og hentet flotte sponsorater og fået mange penge ind til os. Det har givet tryghed og motivation. Tryghed, motivation, fællesskab, værdier, forventninger, professionalisme. I mine øjne blandt de vigtigste ting at have med sig, uanset hvad man laver i livet. Tak for at i har bidraget med at kunne levere det. Derfor gør det hele lidt ekstra ondt på mig. Det er sgu sørgeligt. Mange af vores drømme er blevet opfyldt, og det kan vi alle være super stolte af. Den vision og den historie vi ville virkeliggøre, er i meget høj grad blevet virkeliggjort. Det er en smuk tanke. Den ultimative fragsters-drøm og fragsters-vision bliver dog ikke en realitet i denne omgang, og det er hamrende ærgerligt. For et eller andet sted siger de små stemmer, at det godt havde kunnet lade sig gøre. Derfor er det en lidt bitter smag i munden, man sidder med nu. Men i sidste ende var der mange faktorer, der gjorde, at det nok ikke kunne være anderledes. Det virkede lidt uundgåeligt til sidst. Så her skilles vores veje. Det hele skal dog ikke være så forfærdeligt, for mest af alt har det været en solstrålehistorie, alle deltagende parter kan være stolte af. Jeg er dybt taknemmelig for vores samarbejde og den tid vi har delt. Jeg håber inderligt, uanset hvordan det ser ud nu, at Fragsters består. Jeg håber i levere et godt hjem til unge spillere, der har brug for det. Hvis ikke jer, hvem så...? Fra en sen sommeraften i Espergærde til nu. Det har været unikt. Fra start til slut. Alting har en ende, som man siger. Det har været en helt utrolig rejse. Men jeg håber, at vores veje esportsmæssigt på en eller anden vild måde mødes igen i fremtiden. Selvom der stadig er 2 måneder tilbage i de grønsorte farver, er dette mit "officielle farvel" til jer, til Fragsters. Det er nok rodet og blot en brøkdel, af hvad jeg kunnet have skrevet, men jeg kunne jo ligeså godt udgive en bog, hvis jeg skulle få alt med :D Lige nu er jeg dog også lidt rundt på gulvet, for selvom vi nok lidt havde set det komme, og selvom det desværre har været undervejs i noget tid, var det stadig pludseligt og chokerende. Og derudover skal visse ting også holdes for sig selv. Tak for alt! <3 Tak til alle der støttede Fragsters! <3 Tak til alle som har holdt med os! <3 De små ting betyder ofte mest. Tak til min kære holdkammerater <3 Nye tider venter.

Hvor spillerne fortsætter efter 31. december 2018 er endnu uvist, men de må være interessante for rigtig mange organisationer.

#1(Med 1 svar)
26. oktober 2018 kl. 14:43
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
"Smukt" xD

Der står en masse ord, men siger han egentlig ikke bare at det aldrig var tæt på.
#2(Med 0 svar)
26. oktober 2018 kl. 14:59
steady
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Jo, det virker som om, at de godt var bevidste om, at deres økonomiske muligheder/krav lå udenfor Fragsters rækkevidde.

Det er dog stadig et fint statement, som sætter fokus på, at det kan betale sig at blive sammen som hold.

Det er ærgerligt, at det ikke også viser sig det værd at blive i sin organisation.
#3(Med 0 svar)
26. oktober 2018 kl. 15:27
Slettet bruger
Super flot skrevet, og ja super ærgerligt som situationen er, for i har som hold vist kanon flot Cs, har været en fornøjelse at følge jer..
#4(Med 0 svar)
26. oktober 2018 kl. 18:30
Kert
Det er nogle enormt smukke ord, men som udgangspunkt ligger der en ting under som ikke bliver nævnt, og det er som de forgangende kommentarer også pointere. Det er at pengene er blevet en for stor motivation for de unge spillere. Problemet er at som Uni studernede inde for økonomi, at jeg kan se det forretnings mæssige aspekt i fragsters org. De har brug for et hold som det de har nu for at kunne tiltrække sponsorer og for at kunne gøre forholdene bedre. Men at det at et hold som fragsters nu vælger at foralde dem gør at de bliver sat GEVALDIGT tilbage. De sponsorater som de har ind hentet er vel mere knyttet på line-uppet end på orgen. Derfor er det som at blive smidt tilbage til square 1.

Men man kan da udemærket forstå spillerne som gerne vil belønnes, men så sig det er fordi at pengene ikke er der istedet for at gå om den varme grød.

Det er smukke ord som sagt, men en vag måde ikke at tage tyren ved hornene og så sige hvordan det egentlig foregår. De eneste der står tilbage som tabere er dem som tog fragsters (lineuppet) til sig og som har ført dem op med proffesionalisme og modenhed.

Men GL til både org og spillere. Lineuppet bliver stort, og orgen har potentiale med den indstilling der er beskrevet i ovenstående opslag til at blive endnu større!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.