
Main Street mister to spillere og køber b0ychild
Så er der igen udskiftninger på den danske scene, og denne gang er hele to nævneværdige hold involveret.
Main Street Esport må vinke farvel til en af holdets store stjerner, alexsomfan, som har fået tilbud om at prøve sig af sammen med BERRYs TOXIC, der dog endnu ikke er et officielt hold. I samme ombæring skiller Main Street sig af med arNolder, som var holdets AWP-spiller.
Holdets nye caller bliver siNde, som tidligere har spillet sammen med wusung i Alpha, og han ankommer på en fri transfer. Anderledes ser det dog ud for b0ychild, som fremover skal svinge AWP'en for Main Street, for ham har de købt af Ambush.
Ejeren af Ambush, Zouheir Chreih, fortæller til Dust2.dk, hvordan forløbet har været:
Vi har valgt at acceptere et bud på b0ychild fra MSE. Når alt kommer til alt, er det en forretning, vi driver, som i sidste ende gerne skal give overskud, og som hvilken som helst anden sport i den professionelle og semi-professionelle afdeling, har kontraktspillere en pris. Det har MSE valgt at respektere, og de tog derfor fat i mig for at indgå forhandling om den pris, der var på Patrick, og det har vi hos Ambush fuld respekt for.
Da kontrakten lige var underskevet, nåede vi frem til en yderst acceptabel aftale for alle parter. Stor kudos til MSE for den måde de driver deres organisation på og den respekt, de har for andre organisationer og deres spillere.
Da buddet blev accepteret, oplyste vi b0ychild om buddet, og der er i mellemtiden sket nogle forhandlinger om hans personlige forhold, som vi ikke har været inde over, og han har valgt at takke ja. Ikke fordi han ikke vil os, og bestemt heller ikke omvendt, men de personlige relationer til spillerne hos MSE gav ham muligheden for at forbinde hans passion for CS:GO med fritiden, i form af de venskaber han har hos MSE.
Ambush er derfor nede på fire spillere, og de skal nu til at teste flere mulige kandidater af, som kan overtage AWP-rollen.

Main Street Esport er derimod fuldtallige, og Dust2.dk har fanget The Vinh Tran, holdets manager, for at høre, hvorfor valget faldt på lige siNde og b0ychild:
Da der blev snakket om erstatning for alexsomfan, var det vigtigt at få en dedikeret IGL, og derfor valgte vi siNde, som flere af spillerne har arbejdet sammen med før. Derudover var der ønske om at få en ny AWP ind. Efter snak om de ledige lige nu fandt vi ud af, at vi gerne ville satse på en, hvor vi alle vidste, hvad vi ville få.
Vi kender alle b0ychild fra tidligere hold og kender hans spillestil, og derfor valgte vi at forhøre mulighederne for at købe b0ychild ud af kontrakten. Det lykkedes, og jeg vil gerne takke Ambush for være åbne omkring et salg af b0ychild så tidligt i hans kontrakt og ønsker dem mange gange held og lykke fremover.
Med ovenstående ændringer ser Main Street nu således ud:
Vazor
wusung
thamlike
siNde
b0ychild
Samtidig står Ambush nu tilbage med fire spillere:
s0mmer
Sjuush
LATINOBOMBEN
quiNz
Ingen af parterne har ønsket at oplyse prisen for b0ychild, der af The Vinh Tran omtales som hemmelig.
Glæder mig til at se hvem de hiver ind i Ambush, Måske arnolder ? Tror det ikke.









Havde vi ingen kontrakt haft, have b0y frit kunne forlade holdet. Se nu bare positivt på at spillere og organisationer er begyndt at respektere hinanden, og deres kontrakter :)












Hvis spilleren ikke ønsker at spille længere eller vil ud af andre grunde kan man jo typisk finde en løsning.



Jeg forstår det godt set fra organisationens perspektiv; personligt ville jeg aldrig skrive under på en kontrakt, hvori det ville koste penge at få mig ud, hvis ikke jeg modtog løn for det. Har man den forventning, tror jeg også, at det er begrænset hvor godt et hold man kan få ind.
Nu har vi været på CS scenen siden marts, og har ikke behandlet én spiller med andet end respekt, og kærlighed. Hver og én. Og det er det man får igen, tror jeg i sidste ende er bedre end de 1-2.000 man kan få p.t.
1 - du ved ikke om der er løn eller ej, da jeg tog fat i dig, var der ikke, men der kan ske meget i den her verden på meget kort tid.
2 - Vores buy-out er ikke gemt nogen steder i kontrakten. Ingen har endnu brokket sig over det, inden de skrev under.
3- alt i en kontrakt er til forhandling. ALT. :)



1. Det har du ret i, men jeg skriver også til sidst i min første kommentar, at jeg ikke ved om I er begyndt at udbetale løn; jeg ved bare, at I ikke udbetalte løn til det hold I havde afsted til CPH Games, ej heller i det tilbud I kom med til mig den gang.
2. At ingen har brokket sig over det, gør det hverken mere rigtig eller mere forkert. Folk har forskellige standarder.
3. Det har du ret i. Men ikke alle har sans for forhandlinger og business, og ikke alle ved, hvilke krav de kan stille til deres arbejdsgiver. Som jeg også sagde; personligt ville JEG aldrig skrive under på sådan en kontrakt.


"Har man den forventning, tror jeg også, at det er begrænset hvor godt et hold man kan få ind."
Når det handler om at få et godt hold ind tror jeg mere det er løn der er en afgørende faktor, ikke om der er en frikøbsklausul.
Dem der ikke er på niveauet for at modtage løn, tror jeg ikke har et problem med at der er en frikøbsklausul, så længe kontrakten også sikre at de får noget igen.
Jeg tvivler på du ville sige ja til en organisation om der var frikøbsklausul eller ej hvis der ikke er løn.
Jeg har lidt på fornemmelsen at du forventer alle der skriver under på en kontrakt har samme niveau eller forventninger som dig.
For jeg kan sagtens forstå hvorfor du ikke ville have lyst.














PS: Du burde lade være med at lyde så sikker i dit statement, hvis du ikke er sikker på, at du har 100% ret. Der sidder trods alt nogen mennesker, og ikke har styr på sådan nogen ting her.


Hvis nogen tager en kommentar på d2, som grundlag for juridiske spørgsmål. Så er man langt ude. Hvis jeg har brug for afklaring om sådanne problemstillinger, så er det absolut ikke en af stederne jeg ville tjekke eller søge rådgivning.








Men er det MSE hold ikke noget der næsten er set før?



Så vidt jeg husker, har wusung også været med indeover geekunit, ved ikke om det var med alle på 1 gang, eller hvordan det var.
Så man har vel set nogle af de spillersammensætninger sammen, men tror aldrig præcis de 5 har været sammen på samme tid. :D
vazor har spillet med sinde, dfen og wu i uber n00bz
også spillede wu b0y og sinde sammen i alpha sidst
Det kan ikke været billigt købe en top 10 spiller i Danmark fra et andet hold.









Håber alle parter vinder på handlen.
Kadaz til ambush tak.
Gl b0y - du er en god mand med et toptunet skillset :-)
1: JO - juridisk må man gerne have en pris på en spiller, selvom denne ikke får løn. Det er også godkendt af vores jurist, i forhold til tidligere hold.
2: Uanset om der er løn eller ej, bliver der brugt en masse arbejde bag facaden for at få et nyt hold. Det er alt fra småting, til indsendelse af kontrakter til en juridisk gennemgang. ALLE hold har hver deres ting, som de gerne vil have i kontrakten. Står der ikke den rigtige ordlyd, kan det enten fucke organisationen eller spilleren.
3: Ja det er dejligt vi nåede at få Patricks underskrift inden interessen fra MSE, ellers havde Ambush været i en lortesituation. Nu er vi endt i en god situation, hvor vi har nået at forberede stoppet.
4: Se det dog for fanden som en positiv historie, hvor to organisationer, professionaliserer dansk semi-professionel CS:GO, istedet for at tude over det ene og det andet, og fryde jer over hvem der fik mest ret.
Igen... Godt gået af MSE og b0y - vi er endt i en situation, hvor vi har 3 tilfredse parter, med god smag i munden, og kan se hinanden som venner når vi mødes.


I gør det super godt og i har alt ret til at ville tjene penge på jeres investeringer. Kontrakten er jo også forhandlet sammen med jeres spillere, så der der intet problem i at i har frikøbsklausuler.
Fedt at alle er enige, og det ikke er dansk scene drama! :)






















