
Nu kan du repræsentere Danmark i jagten på det bedste amatørhold
Så er vi på Dust2.dk klar med endnu en turnering, som vi afholder i samarbejde med Sveriges svar på Dust2.dk, fragbite.
Målgruppen denne gang er amatørholdene og spillerne, da vi sammen med fragbite skal afvikle Philips OneBlade Cup, som bliver en turnering mellem svenske, finske og danske spillere, hvor det bedste amatørhold i Norden skal findes.
Alle er velkomne, uanset om man er et fast hold eller bare et par venner, der har lavet et mixhold, og det er en god chance for at få prøvet kræfter med officielle kampe, hvor det virkelig gælder.
Der kommer til at være i alt to åbne kvalifikationer, og finalisterne fra hver kvalifikation går videre til det danske finalespil. Her skal de fire hold kæmpe om den ene og eftertragtede plads i det endelige finalespil, hvor den danske repræsentant møder vinderen i Finland, Sverige og den mixede kvalifikation.
Datoer osv. kan ses herunder:
Philips OneBlade Cup DK Qualifier #1
- Dato: 23.-24. oktober 2017
- Starttid begge dage: 18:00
- Sluttid begge dage: Ca. 21:30
- Hold: 128
- Præmie: 2 bedste går videre til de danske finaler
- Tilmeld
Philips OneBlade Cup DK Qualifier #2
- Dato: 25.-26. oktober 2017
- Starttid begge dage: 18:00
- Sluttid begge dage: Ca. 21:30
- Hold: 128
- Præmie: 2 bedste går videre til de danske finaler
- Tilmeld
De danske finaler
- Dato: 30. oktober 2017
- Starttid: 18:00
- Sluttid: Ca. 22:30
- Hold: 4 (2 fra hver kvalifikation)
- Præmie: Vinderen går videre til finalespillet
Finalespil
- Dato: 11.-12. November 2017
- Starttid: TBA
- Sluttid: TBA
- Hold: 4 (1 fra Danmark, 1 fra Finland, 1 fra Sverige og 1 fra mix kvalifikation)
- Præmie: 37.000 kroner bliver fordelt mellem de 4 hold
Det er helt GRATIS at deltage, og der er allerede nu åbent for tilmeldinger til de to danske kvalifikationer, så det er bare om at få tilmeldt dig og dine holdkammerater. Det hele afvikles på FACEIT, så I skal IKKE selv medbringe server.
Kvalifikationerne og finalerne bliver alle sammen streamet, så udover nedenstående pengepræmier i finalespillet er der også lidt fame at spille om.
Finalespil - Præmier:
- 1. plads ~ 18.500 kroner
- 2. plads ~ 9.000 kroner
- 3.-4. plads ~ 4.800 kroner
- 3.-4. plads ~ 4.800 kroner
Foruden den danske kvalifikation kommer der også en mixet kvalifikation, hvor hold fra Sverige, Finland og Danmark kan deltage. Mere om dette følger, når tilmeldingen åbner.







































Hvis du kan følge mig.
Jeg synes også det ville være forkert, at give et "dårligt" hold, som er faceit lvl x (mindre end 10) muligheden for at vinde 18.500 kroner.
På Facebook skriver Sander bl.a. "For alle jer, som ikke er level 10 på faceit og praccer 5 timer hver dag, er der nu en ny turnering." Hvad afholder da lvl10 med 5 timers pracc om dagen fra at deltage?




Jeg synes bare ærlig talt, at I rammer forkert og sælger turneringen som noget den ikke er.




Vi skal ikke kåre det bedste hold i Norden. Vi skal finde 5 danskere som skal repræsentere Danmark mod nogle andre Vikinger.
Imodsætning til hvad vi plejer at gøre på dust2.dk, så er alle velkommen. Mix eller ej. De eneste som ikke er inviteret er fuldtidsprofessionelle.



Men hvordan vil du opstille krav til ellers til amatørhold, det vil jeg rigtig gerne vide. Den bliver solgt som amatørturnering, og ved at vi meget aktivt kalder den det og brander den som det tror vi på, at en del bedre med høje ambitioner vil holde sig væk, men som udgangspunkt er alle velkomne, så længe de er amatører. I pokalturneringen i fodbold er der jo også stort niveauforskel på holdene, som er med, men det er nu en gang sådan det er, når man ikke kører et ligasystem med divisioner og op- og nedrykning.






