Spiller søges til Sørby Immortals (Slagelse)
11. juni 2025 kl. 16:11
wagix
Sørby Immortals søger én eller flere dedikerede spillere til næste sæson i 4. division. Vi leder efter dygtige spillere til alle roller – undtagen IGL – som er klar til at løfte os sammen op i 3. division.
Vi er en del af Sørby Esport, en stærk og etableret forening med base i Slagelse.
Som spiller på Sørby Immortals bliver du en del af et miljø, hvor vi tager altid forsøger at udvikle os, men aldrig glemmer sammenholdet og hyggen.
Vi mødes fysisk to gange om ugen i vores lokaler i Slagelse til træning, som vi supplerer med onlinetræning og teori hjemme efter behov. Det et krav, at du kan møde op fysisk til træning begge dage.

Vi søger spillere, som har motivation og et solidt individuelt niveau, men som samtidig forstår værdien af holdspil og er klar til at udvikle sig både individuelt og som en del af et team. Du skal være motiveret, engageret og villig til at lægge tid og energi i holdet.

Til gengæld tilbyder vi et seriøst set-up med træningsfaciliteter, dedikerede holdkammerater og en coach, der brænder for at skabe resultater. Du bliver en del af en forening, hvor vi spiller for at vinde – men også for at have det sjovt og lære noget undervejs.

Hvis det lyder som noget for dig, så fang mig på Steam: steamcommunity.com/profiles/76561198335709023 , Discord: wagix, eller skriv en kommentar her i tråden :)

– Wagix, Coach for Sørby Immortals
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.