Afgjort. Det er ikke meget anderledes end almene investorer smider penge i projektet. Man laver jo "investeringen"/udlånet med henblik på afkast, og det er der intet af, når låntager effektivt forsvinder.

I en æra hvor penge har været gratis (faktisk har boligejere fået penge for at låne penge), der har folk så været villige til at gå på kompromis med due dilligence for at få afkast. Folk har været villige til at smide absurde summer efter ting uden underliggende værdi (som f.eks. esportsorganisationer), og derfor bliver det svært for organisationer som har levet højt på det her, at forsat eksistere på "normale" markedsvilkår.

Det er ikke helt ved siden af. Man kan så dog sige, at virksomhederne ikke selv har muligheden for at skabe penge ud af tynd luft, men hvis de får en bank (eller andre) med på ideen, så kan de reelt set aflønne dem selv via en kredit de aldrig betaler tilbage, hvorefter de kan rende fra regningen og undgå at hæfte personligt.

Det er der massere af eksempler på ude i det almindelige Danmark, desværre.

Vel bare en blanding af, at man har slået for stort et brød op, kombineret med at man har været dårlig til at skabe indtjening.

De købte sig ind i Louvre Agreement for 20m$. Alt efter hvor længe denne løber (man kunne forestille sig 5 år), så skal tilsvarende afskrives. Det er i hvert fald de første 40-ish.

Så har der været givet et lån fra det børsnoterede hovedselskab til datterselskabet som fungerer som drift. Det er vel gået op for dem, at der ikke er nogen realistisk chance for, at de får tilbagebetalt disse penge. Man har nedskrevet ned til et beløb der er realistisk de kan betale tilbage, og resten er bogført som tab.

De må have gang i nogle flere emissioner. Det er sgu nok lettere end at lave en holdbar model.