
Kvalifikationerne ovre: Her er holdene i POWER Ligaen
Efter fire spændende kvalifikationer står det nu klart, hvilke 16 mandskaber der spiller med i POWER Ligaen, der starter den 19. januar.
Blandt de kvalificerede hold finder man 10 hold fra januars top 15-liste, da kun Astralis, STATE, Linx Legacy, Sashi Academy og AaB Apex ikke er at finde på deltagerlisten.
Holdene kommer først og fremmest til at blive seedet ud fra deres VRS-rang, hvorfor ECSTATIC i den forbindelse ikke særlig overraskende får det bedste seed af alle.
Hvis et hold ikke har en VRS-rang, bliver de i stedet seedet ud fra deres placering i kvalifikationerne, hvor den første kvalifikation tæller mest, dernæst den anden og så videre.
Deltagerlisten i POWER Ligaen Sæson 31:
-
AaB -
ECSTATIC -
MASONIC -
Prestige -
Sashi -
Tricked -
ex-CPH Wolves -
Fortress -
Invicta -
SERA -
struggletony -
Vendetta -
XI -
Cuties -
STREAM-TEAM -
WAZABI



















