
ESL One New York casters og crew offentliggjort
ESL har været ude i god tid og offentliggøre deres casters og crew til dette års ESL One New York, hvor der desværre ikke er nogle danske ansigter at finde.
Turneringen finder sted i slutningen af september måned, så ESL har været ude i rigtig god tid og offentliggøre hvem, der fører os gennem turneringens mange kampe.
OJ Borg træder til som stage host, mens stunna bliver turneringens desk host, hvor han får selskab af Maniac, SPUNJ og Thorin som analytikere.
Blandt casterne finder vi måske en mindre overraskelse, da den velkendte desk host, Machine, vil være blandt de fire ansigter til at lede os gennem kampene, som tidligere har udtrykt, at casting er det, han mest brænder for.
Derudover vil den velkendte duo, Sadokist og HenryG også være til stede, mens den sidste caster er Pansy, som højst sandsynligt sætter sig i den varme stol sammen med Machine.
Moses, Anders Blume, James Bardolph og ddk er blandt de casters, som derfor ikke vil være til turneringen, og vi kan derfor forvente at se dem til BLAST Pro Series Istanbul, som finder sted på samme tidspunkt som ESL One New York.
ESL One New Yorks casters og crew er dermed følgende:
OJ Borg - Stage host
stunna- Desk host
Maniac - Analytiker
SPUNJ - Analytiker
Thorin - Analytiker
Sadokist - Kommentator
HenryG - Kommentator
Machine - Kommentator
Pansy - Kommentator
ESL One New York finder sted fra den 26.-30. september, hvor de otte deltagende hold kæmper om en samlet præmiepulje på 1.610.000 kroner.