
über noobz skifter en spiller
Da über noobz blev annonceret i forsommeren, var det med store ambitioner og høje forventninger til deres kommende præstationer.
Siden da er det desværre ikke gået holdets vej, og oven på skuffelsen i King of Nordic i går koster det her til aften en spiller.
MIkkel "bql" Haagensen forlader holdet og ind træder den mere ukendte og pur unge Anton "notaN" Pedersen.
Sebastian "GnuEN" Grassmé udtaler til Dust2.dk:
Efter vi gik sammen tilbage i juni måned, havde vi høje forventninger til vores fremtid. Siden da er vores forventninger dog ikke blevet indfriet. Vi valgte så at tage en pause fra spillet imens nogle tog på ferie og jeg flyttede til Danmark.
Da vi kom tilbage, prøvede vi forskellige ting på holdet, dog uden ændringer på udfaldet. Efter nogle lange samtaler omkring, hvad vi skulle ændre, blev vi enige om at vi manglede noget mere firepower. Dette resulterede i, at vi måtte sige farvel til Mikkel, da vi ikke følte han levede op til sin rolle på holdet. Vi valgte samme dag at tage kontakt til notaN, en spiller vi har lagt mærke til i noget tid.De sidste par dage har vi spillet intensivt med ham for at sætte ham ind i vores setups og executes, indtil videre har begge parter været meget tilfreds med kemien og niveauet. notaN har vist sig at være en spiller, der tit kan hive kaniner op af hatten og skyde igen, hvilket er præcis det vi har manglet. Vi glæder os ihvertifald til fremtiden.
über noobs stod, så sent som i tirsdags, overfor deres nyeste spiller, notaN, da han slog dem ud i King of Nordic.
Sebastian "GnuEN" Grassmé
Martin "wusung" Nielsen
Jesper "MENIX" Lund
Lasse "Lass3" Møller
Anton "notaN" Pedersen
Kent "uKent" Jensen (Coach)
über noobs, som ligger pt. nummer 14 på den danske rangliste, kan opleves til ECS Season 2 Open Qualifier allerede på lørdag.