Opret Log ind
Ugens Hungry spiller leverede 30 bombs
To 30 bombs i samme kamp er nok til at finde ugens sultne spiller i 4. division A.
Skrevet af: rask    9. september 2021 14:00      

Ugens sultne spiller tog for sig i 4. division A.

Vi skal igen have kåret denne uges sultne spiller i samarbejde med Hungry.dk, og denne gang skal vi have et kig på 4. division A.

Her tog Legacy tidligere på ugen hul på deres sæson med to sejre ud af to mulige. Mens den ene blev en regulær magtdemonstration på 16-2, så var det anderledes tæt mod dmata gaming, hvor der skulle tre gange overtid til, før Legacy kunne tage sejren 25-23.

I kampen nåede de fleste spillere over 20 frags, og især hos Legacy-mandskabet var <xAIMx> helt varm. Således fik han banket 60 kills afsted og dermed to 30 bombs i samme kamp.

Den præstation er uhyggelig god, og derfor er <xAIMx> oplagt som denne uges 'sultne' spiller. Der er et gavekort til Hungry på vej til <xAIMx>, som efter onsdagens brandvarme kamp at dømme ikke skal være bange for, at maden bliver kold.

LÆS OGSÅ
Dust2.dk og Hungry indgår samarbejde

Du kan nominere Ugens Hungry Spiller, hvis du i løbet af ugen støder på en spiller i POWER Ligaen eller divisionerne, som du mener fortjener prisen.

Det kan både være en spiller, der har været så sulten, at personen har skudt rigtig mange, men det kan også være i den ende af skalaen, så en spiller, der ikke har fået særlig meget i løbet af ugens kampe, nu kan glæde sig lidt. Tøv ikke med at skrive til os enten i privatbesked her på Dust2.dk, en kommentar til denne nyhed eller på Twitter.

Ingen kommentarer endnu. Del dit indspark.
Log ind eller opret en bruger for at kunne kommentere