Opret Log ind
Russisk kilde melder danskere færdige i QBF
Ifølge OverDrive er BERRY og co. fortid i Quantum Bellator Fire.
Skrevet af: Sander    8. juni 2021 09:32      

Maccen og co. er muligvis færdige i QBF.

Det danske hold er formentlig fortid i Quantum Bellator Fire efter knap fire måneder i den russiske organisation.

Det skriver OverDrive på Twitter, som var ham, der stod for kontakten mellem QBF og danskerne, da de blev samlet op i februar.

OverDrive er desuden kendt for at have et indgående kendskab til CIS-scenen og en lang liste af solide kilder.

QBF har dog ikke selv meldt noget ud om situationen med det danske hold. Blot en time efter OverDrives tweet lagde QBF selv et tweet op med holdets kampe i POWER Ligaen, så det står ikke helt klart, hvad der er op og ned.

Dust2.dk har forsøgt at få en kommentar fra BERRY, der er holdets kaptajn. Den erfarne dansker ønsker dog ikke at udtale sig om situationen lige nu, men vi jagter fortsat kommentar fra danskeren.

QBF er rangeret som Danmarks 10. bedste hold og indtager lige nu 3. pladsen i POWER Ligaen med 12 point efter fem kampe.

QBF består af:

  • dk BERRY
  • dk Tauson
  • dk Staehr
  • dk Maccen
  • dk kroK
#1 whitebear22
4d 9t 20m
Det ville ikke overraske. Allerede fra da det her lineup blev meldt klar for en større russisk organisation tænkte man “hvad vil de med et dansk sub-top hold?”.

De bør dog kunne finde et fornuftigt hjem relativt hurtigt, tænker jeg :)
#2 Bertelsen
2d 21t 47m
Berry er også for god til QBF imo
Log ind eller opret en bruger for at kunne kommentere