Opret Log ind
Så mange millioner vandt device i Astralis
Den danske stjerne nåede at skrabe rigtig mange penge sammen i Astralis-trøjen.
Skrevet af: Sander    23. april 2021 13:15      

Astralis vandt sammenlagt 6.168.600 kr., da holdet blev tildelt guldbarrer for Intel Grand Slam Sæson 1-titlen.

10.752.583 kroner.

Det er devices andel af de vundne præmiepenge i stjernens lidt over fem år i Astralis. En rejse, der sluttede i dag.

Danskeren skiftede nemlig til NIP tidligere i dag i en transfer, som Dust2.dk erfarer ligger omkring 6,5 millioner kroner.

device var en del af det oprindelige hold, som var med til at stifte Astralis i januar 2016. Inden da havde han blandt andet repræsenteret TSM, Dignitas og Copenhagen Wolves.

Allerede dengang var han en stjerne, men det var i Astralis, at det for alvor tog fart, da holdet i 2017 vandt sin første Major. Derefter fulgte en svingende periode, hvorefter holdet hev Magisk ind i varmen, som satte gang i en meget dominerende periode, hvor Astralis vandt og vandt og vandt.

Holdet spillede så godt, at Astralis var rangeret som verdens bedste hold i 13 måneder i træk. Helt konkret fra den 23. april 2018 til 27. maj 2019. 

device er en af fire spillere i hele verden, som har vundet flest Majors, da han i Astralis-trøjen vandt fire af slagsen.

Kilde: esportsearnings.com

LÆS OGSÅ
Kæmpe bombe: Astralis sælger device

#1 rask
2021-04-23 13:32
Solid portion penge👀
#2 Jerry
2021-04-23 13:34
Sikker en skalp han har lavet "calc" - så kan han læne sig tilbage i stolen :)
#3 JinXXX
2021-04-23 17:33
Og så kommer den mdr hyre oveni
#4 PillerPaller
2021-04-24 07:09
Det er næsten nok til at købe et hus i storkbh :D
#5 HUNDEN
2021-04-24 08:08
Hans Cut af præmiepengene har nok ikke været 20% hvis Zonic skulle være en del af præmiepengenec, det er det Cut esportearnings går med.

Men der er tjent mere end det.
Præmiepengene
Stickers Money
Sponsorer
Løn
Hans eget stream(har kørt i små perioder, nok ikke mange penge her)
#6 Hyppemand
2021-04-24 08:57
Astralis har tidligere sagt, at spillerne fik 18 % hver, og zonic fik 10 % ift. præmiepenge.
Log ind eller opret en bruger for at kunne kommentere