raalz og Lyngby Vikings har stadig mulighed for at spille sig i semifinalen.

Stadig håb for flere danske hold

Danmark var ekstremt velrepræsenteret i DreamHack Open January-kvalifikationen i dag, hvor få danske hold stadig er med.

I dag bød på den åbne kvalifikation til DreamHack Open January, og her var deltagerlisten pakket med forhåbningsfulde danskere, som skulle forsøge at spille sig videre.

Blandt de mange danske tophold, som havde tilmeldt sig turneringen, var blandt andre Tricked, Copenhagen Flames og Singularity, men her gik det ikke lige godt for de danske mandskaber.

De to førstnævnte, som af mange måtte ses værende Danmarks bedste kandidater til at gå hele vejen, røg nemlig ud ganske tidligt i kvalifikationen.

Tricked måtte se sig slået ud allerede i tredje runde, mens Copenhagen Flames røg ud i fjerde runde til Team Finest, som også tidligere i turneringen havde slået Alpha.

Helt så slemt gik det dog ikke for alle de danske mandskaber, da Danmark stadig er velrepræsenteret i kvalifikationen, som er nået til runde fem.

Både Singularity, Lyngby Vikings og Madsport kan nemlig i skrivende stund stadig nå at gå videre til semifinalerne, som bliver spillet i morgen.

De kongeblå vikinger og Singularity har fejet al modstand til side i deres kampe, hvorfor de er nået til runde fem, mens de to andre tilbageværende danske mandskaber er i færd med at spille runde fire.

Herunder kan du se de danske mandskaber, som har deltaget i kvalifikationen:

Holdene streget over er ude af turneringen.

  • Danmark Madsport (f1ktonw0w, zhAME, dAHL, JUNGLAU, Char0n, Vedstedd, Buzzz)
  • Danmark Singularity (smF, larsen, brieF, notaN, Remoy, Iceberg)
  • Danmark Lyngby Vikings (NaToSaphiX, RAALZ, birdfromsky, FASHR, rilax)
  • Danmark Agaming (Pellyy, mikoooo, dinesen, Lazar, He1ne, zentic)
  • Danmark FULDW (mattiboy, Smokey, 0Wi11y, Human1SK, BorchG)
  • Danmark Esimed Esports (tmL, cleMeNz0, damkilde, Zyllo, Gnoffe)
  • Danmark TeamwWw (Inzta, Creakz, Anlelele, jarko, fakeZ, Ch0zen)
  • Danmark Campus Vejle * Flammen (Miller, MSN-, BloMMeN, mad0, ebbens)
  • Danmark Campus Vejle * Instinct (ToweR, willywonka, Andie, mikay0y0, Niemann)
  • Danmark Accusata (Azioom, zibro, Celebrations, Tonnes, LyMZ-, ma3rsk)
  • Danmark MASONIC (kraghen, blaq, Altekz, brzer, m4ttxd)
  • Danmark OPAA (BERRY, Queenix, J3nsyy, Maccen, Staehr)
  • Danmark Tricked (sycrone, kwezz, Lucky, kiiR, PR1mE)
  • Danmark AGF Academy (wezx, FeZ, SaCuL, purkeN, Speedy)
  • Danmark CPH Flames (AcilioN, Mankz, Nodios, nicodoz, jabbi)
  • Danmark Alpha (scott, b0ychid, zyp, wAGNR, hug, lund)

Brackets til turneringen kan findes her. 

Opdateret: Lyngby Vikings, Singularity og Madsport blev alle slået ud i runde fem.

#1(Med 0 svar)
21. januar 2021 kl. 11:57
KongenBob
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Satme ærgerligt at Madsport, Lyngby og Singularity ikke gik videre til dag 2. Hold op en præstation!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.