Opret Log ind
"Vi spiller kun for oprykning"
Falcons vil hurtigst muligt tilbage i 1. division, men Avalanche er klar til at besværliggøre den rejse i dag.
Skrevet af: Sander    13. januar 2021 13:54      

I dag fortsætter kampene i Elgiganten Ligaen, hvor der primært er kampe fra 2.-4. division på plakaten. I en af kampene har Falcons chancen for at få en rigtig god start i 2. division.

Holdet, der rykkede ned fra 1. division i sidste sæson, har efter et par udskiftninger fået tro på tingene, og derfor er der kun ét mål i denne sæson.

Vi føler klart, vi skal ligge i toppen af tabellen, og vi spiller kun for oprykning, fordi vi ved, det er, hvad vi skal opnå med dette hold, siger Vendelb0, der er en af to nye spillere hos Falcons.

Falcons fik en god start i går med en 16-10 sejr over HDE.Hype. Mandskabet kan derfor skyde sig op på seks point, hvis de slår Avalanche i dagens kamp. Det forventer Vendelb0, at de gør.

Jeg føler virkelig, at hvis vi holder det samme niveau som i går, så flyver vi igennem med samme tempo, og så ender kampen hurtigere end i går.

I Avalanche-lejren er de dog ikke helt enige i den vurdering af kampen.

Nu, hvor de har mistet deres bedste spiller, føler jeg, at vi står stærkere end dem. Derudover er vi et nyt lineup, der har arbejdet benhårdt de sidste 3 måneder for at være klar til ligaen. Desuden tror jeg, at vores map pool er bredere end deres, da de har lavet nogle udskiftninger på kort tid. Så jeg forventer en sejr til os i aften, fortæller Avalanche-spilleren KnZ, der formentlig henviser til Speedy, som er skiftet til AGF Academy.

Avalanche var blandt topholdene i 2. division i sidste sæson, og de forventes derfor, sammen med Falcons, at være blandt kandidaterne til oprykning i denne sæson.

De to hold består af:

  • dk Falcons (RavneFar, Bunke, Kaspara, Vendelb0, divedN)
  • dk Avalanche (B0d1Sh0t, KnZ, Lilbro, Kremel, XaiN)

Opgøret mellem Falcons og Avalanche kan ses på dust2tv fra klokken 20:00. Aftenens sendeplan ser således ud:

  • 19:00 - Aalborg Rebels MasterClass vs. Catchii
  • 20:00 - Falcons vs. Avalanche
  • 21:00 - Multihunters Elite vs. AaB Bravo

Ved at trykke på vores Liga-fane kan du selv se stilling i de forskellige divisioner, kommende og spillede kampe, statistikker og lineups på Elgiganten Ligaens 93 hold.

#1 anakin
2021-01-13 13:57
Vendelb0 maskinen! Hepper på falcons, of course!
#2 Kjaerulff
2021-01-13 18:31
Vendelbo var god til Valorant
#3 Balancemarn
6d 23t 29m
Avalanche (Y)
#4 FUKT
6d 22t 57m
uheldigt at niveauet ikke var højere idag falcons :D
#6 Kaspara
6d 22t 28m
Vi ser på det næste gang, regner med vi har mere pracc end 5 dage der. WE WILL BE BACK MEN)


og Lilbro er maskine
#5 csl
6d 22t 54m
AVA AVA AVA ! ! !
#7 Tonnes
6d 21t 55m
Vendelbob power
#9 zeptocs
6d 11t 29m
hehe
#8 Kristja
6d 16t 27m
Dividn????????????????????????

Han hedder altså divedN / s4k_rolex :D:D
Log ind eller opret en bruger for at kunne kommentere