28. november 2020 kl. 11:35
Svensk stjernespiller får VAC ban
Den svenske stjernespillers steam-profil har fået et VAC ban, hvorfor spilleren nu selv efterlyser hjælp på Twitter.
Den svenske fnatic-spiller, KRIMZ, har angiveligt fået et VAC ban. Det fremgår på hans steam-profil i dag, hvilket kan ses her.
KRIMZ bekræfter ligeledes selv på Twitter, at hans konto er blevet VAC banned. Her beder han desuden CS:GO om hjælp til at løse problemet.
Hvad, VAC bannet er givet for, vides endnu ikke, og det kan derfor meget muligt være en fejl. Det er desuden muligt, at bannet er givet i et andet spil end Counter-Strike.
KRIMZ har vundet to majors i sin karriere, som tæller over fem år på højeste niveau. Det vil derfor være ganske katastrofalt, hvis VAC bannet viser sig at holde stik, da det vil betyde en udelukkelse til én af de mest erfarne spillere i verden.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.