
Svenskerne tæmmede løverne
For lidt mindre end en uge siden løb MAD Lions og fnatic sammen, hvor danskerne sikrede sig sejren med 2-1 efter overtidsdrama på det afgørende map.
I dag skulle holdene i gang i ilden mod hinanden, men denne gang gik det anderledes for sig, idet fnatic-mandskabet sørgede for, at MAD Lions aldrig fik benene fra jorden.
Kampen blev skudt i gang på Train, hvorpå svenskerne hurtigt tog kontrol over opgøret, da holdet sikrede sig hele 10 runder på deres T-side. MAD Lions formåede at hive et par trøsterunder hjem, inden svenskerne lukkede mappet.
Dernæst skulle holdene i aktion på Mirage, hvor fnatic atter engang viste, hvem det bedste hold var, da de sikrede sig intet mindre end 12 runder i første halvleg. Her fra var det blot et spørgsmål om tid, inden fnatic løb med sejren.
Trods nederlaget vil MAD Lions stadig være at finde i turneringen, når slutspillet igangsættes om kort tid.
