Udskiftninger på vej i GamerLegion.

GamerLegion bænker holdkaptajn

GamerLegion går det nye år i møde med ny top. Organisationen bænker holdkaptajnen ztr, mens coach ash tager pause af personlige årsager.

Der er udskiftninger i vente hos GamerLegion.

Holdets fremfærd over de seneste par år har været spændende at følge, hvor de over flere gange har bidt sig fast i toppen af Counter-Strike med invitationer til mange af de store turneringer.

Men efter en skuffende afslutning på året, hvor holdet røg ud allerede i første stadie af majoren, ser der nu ud til at være udskiftninger på vej.

I dag har organisationen valgt at placere deres svenske IGL, ztr, på bænken, og torsdag meldte deres roste coach, ash, ud, at han var udbrændt og havde brug for en pause.

Der har samtidig været både rygter om, og afvisning af, salg af en spillerkerne.

ztr har været fast mand hos GamerLegion det sidste halvandet år, hvor de bedste resultater har været kvartfinaler i flere store turneringer.

Organisationen udtaler til HLTV, at de vil tilføre mere erfaring til holdet for at hjælpe holdets udvikling på den lange bane.

GamerLegion består af:

  • Danmark Tauson

  • Sverige REZ

  • PR

  • hypex
    --

  • Sverige ztr (Bænket)

  • Kursy (Bænket)

  • ash (Inaktiv)

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.