Sent i går aftes stødte GODSENT sammen med FaZe, hvor det blev til en sejr til Farlig og kompagni.

Farlig og GODSENT sender FaZe i lowerbracket

Det blev til en sejr til GODSENT, da mandskabet var i duel med FaZe sent i går aftes.

Sent i går aftes løb Farlig og resten af GODSENT sammen med FaZe i Dreamhack Open Fall, hvor en billet videre til upperbracket-slutspillet var på spil. 

Holdene indledte duellen på Mirage, hvorpå FaZe-mandskabet tog en føring på tre runder til halvlegen. Da holdene byttede sider, fortsatte de to mandskaber med at vinde runder på kryds og tværs, men i sidste ende vandt FaZe det første map med 16-11.

Kampen bevægede sig dernæst ud på Nuke, hvor det var et helt andet GODSENT-mandskab, der mødte op på serveren. I første halvleg formåede kRYSTALs tropper at tage 10 runder på deres T-side, hvilket i sidste ende sørgede for, at de kunne bringe kampen ud på et afgørende map.

Det hele skulle derfor afgøres på Inferno, hvorpå Farlig og GODSENT atter engang tog hurtig kontrol over mappet. De formåede igen at hive 10 runder hjem på deres T-side, hvilket skabte et godt udgangspunkt for resten af kampen. Efter 13 runder lukkede GODSENT opgøret med 16-12.

Farlig og GODSENT er dermed klar til upperbracket-slutspillet, mens Kjaerbye og FaZe skal en tur ned i lowerbracket, hvor de blandt andet gør Heroic selskab.

FaZe
1 - 2
GODSENT
Alle maps
FaZe K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Nikola 'NiKo' Kovač 71 - 52 +19 87.7 80.5% 1.31
Håvard 'rain' Nygaard 58 - 60 -2 81.0 76.8% 1.13
Brasilien Marcelo 'coldzera' David 56 - 50 +6 70.3 67.1% 1.01
Danmark Markus 'Kjaerbye' Kjærbye 51 - 59 -8 65.7 65.9% 0.94
Helvijs 'broky' Saukants 38 - 50 -12 62.2 62.2% 0.88
GODSENT K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Pavle 'Maden' Bošković 68 - 56 +12 86.5 72.0% 1.22
Martin 'STYKO' Styk 61 - 54 +7 85.8 63.4% 1.10
Danmark Asger 'Farlig' Jensen 55 - 49 +6 71.6 72.0% 1.10
Jesse 'zehN' Linjala 46 - 55 -9 62.7 79.3% 0.99
Kevin 'kRYSTAL' Amend 40 - 61 -21 59.7 68.3% 0.81

#1(Med 2 svar)
18. oktober 2020 kl. 11:05
Apnemt
Så blev det igen hverdag for faze 🙃🙃🙃🙃
#2(Med 1 svar)
18. oktober 2020 kl. 11:11
ZaNwish
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
De smed godt nok mange dumme runder i sær når man tænker på de sjove buys godsent lavede.
#3(Med 0 svar)
18. oktober 2020 kl. 11:30
Apnemt
Ja! Og deres kamp mod Saw var heller ikke køn 😅
#4(Med 0 svar)
18. oktober 2020 kl. 11:40
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Overraskende. Flot resultat af GS! :-)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.