Det var tydeligt at se, at danskerne stadig er et af verdens bedste mandskaber, da de slog fnatic og sikrede sig en slutspilsplads i går aftes.

Astralis klar til slutspillet efter sejr

Danskerne slog svenske fnatic i gårsdagens opgør, hvilket har sikret dem en plads i slutspillet i ESL Pro League Sæson 12.

Astralis-drengene formåede at sikre sig en plads i slutspillet i går aftes, da de med en 2-1-sejr over fnatic ikke længere kan hentes af holdene udenfor top-4 i gruppen.

Opgøret blev indviet på Nuke, som startede tæt ud med en 9-6-føring til danskerne. Herefter var der dog ingen problemer, da de sikrede sig samtlige runder på CT-siden og dermed også map et.

fnatic var dog ikke færdige i opgøret, da de på Inferno viste, hvorfor de ligger nummer 13 i verden. Med en stærk anden halvleg sendte de nemlig kampen ud på et afgørende tredje map.

Danskerne fik fornøjelsen af at starte på T-siden af Train, som ellers plejer at være den sværeste. Dette forhindrede dog ikke danskerne i at snuppe hele 11 runder, hvorfor det også var en smal sag at lukke opgøret.

fnatic
1 - 2
Astralis
Alle maps
fnatic K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Sverige Ludvig 'Brollan' Brolin 57 - 47 +10 79.5 71.8% 1.16
Sverige Freddy 'KRIMZ' Johansson 39 - 45 -6 72.9 76.1% 1.04
Sverige Maikil 'Golden' Selim 42 - 55 -13 73.2 64.8% 0.89
Sverige Robin 'flusha' Rönnquist 39 - 50 -11 61.3 57.7% 0.76
Sverige Jesper 'JW' Wecksell 40 - 57 -17 61.1 62.0% 0.74
Astralis K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark Patrick 'es3tag' Hansen 52 - 37 +15 79.6 81.7% 1.27
Danmark Emil 'Magisk' Reif 53 - 46 +7 86.1 78.9% 1.24
Danmark Nicolai 'device' Reedtz 54 - 45 +9 82.3 77.5% 1.20
Danmark Peter 'dupreeh' Rasmussen 52 - 47 +5 76.6 69.0% 1.14
Danmark Lukas 'gla1ve' Rossander 43 - 43 +0 64.1 73.2% 1.01

Med sejren sætter Astralis sig på gruppens førsteplads forud for sidste runde i gruppespillet. Med 15 point er de også sikret en plads i slutspillet, da gruppens femteplads, mousesports, blot har ni point og derfor ikke kan hente danskerne i den sidste kamp.

#1(Med 2 svar)
19. september 2020 kl. 09:24
zaecole
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Sølv Sæsonkort Sæson 16
es3tag forsætter med at imponere
#2(Med 1 svar)
19. september 2020 kl. 10:24
Patman
Ja gad vide hvor meget spilletid bubi vil få :o
#8(Med 0 svar)
19. september 2020 kl. 16:34
MrBlond
Tænker jeg os🤔
#3(Med 0 svar)
19. september 2020 kl. 10:48
fremilyset
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Strogie, hvor er du??
#4(Med 0 svar)
19. september 2020 kl. 10:56
jiG
es3tag er helt syg
#5(Med 0 svar)
19. september 2020 kl. 10:56
fLix8
Det er jo helt sindssygt som es3tag blomstrer i Astralis. Havde regnet med at han ville være en god tilføjelse i form af support spiller / xyp's rolle, men det her er jo vanvittigt. Håber det fortsætter!
#6(Med 0 svar)
19. september 2020 kl. 10:58
Luffe-
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Vidste es3tag vil klarer det ok/godt. Men det der er for vildt :)
#7(Med 0 svar)
19. september 2020 kl. 11:48
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
er fnatic det hold det føles bedst at vinde over? :) sådan har jeg det lidt.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.