Inden mithR kom til Renegades, var han en del af North-mandskabet.

Stort interview med mithR om karrieren siden North

Dust2.dk har fanget mithR, som sætter ord på opholdet i Apeks, fremtiden i Renegades, muligheden at flytte til udlandet og meget mere.

Den tidligere North-træner mithR, som er en af Danmarks absolut største ildsjæle, når det kommer til udvikling af esport i Danmark,  blev for nylig en fast del af Renegades.

I forbindelse med nye hans ophold på det australske hold, som er nummer 52 i verden, har Dust2.dk kontaktet mithR for at høre mere om projektet, tiden i Apeks, muligheden at flytte til udlandet og meget mere.

Starten i Renegades

mithR blev sat i kontakt med Prodigy Agency, og herfra blev han sendt videre til Renegades, hvor en prøveperiode blev fastslået, og det har med tiden udviklet sig til en permanent aftale med australierne. 

Renegades og mithR havde ingen tid til at få spillet sig sammen, da ESL One: Road to Rio - Oceania var lige om hjørnet, så førstehåndsindtrykkene fra spillerne kom direkte fra holdets første officielle kampe.

Jeg fik kontakt til Prodigy Agency, som er et agentbureau, der repræsenterer spillere og coaches. De satte mig i kontakt med Renegades, og derigennem kom der en prøveperiode på plads, efter jeg havde snakket en del med Chris (dexter red.) og resten af holdet.

Vi havde egentlig ikke så meget tid til at lave noget sammen, for prøveperiodens omfang drejede sig udelukkende om ESL One: Road to Rio - Oceania, så jeg nåede ikke at træne med dem, før vi skulle spille turneringen. Så mit første indtryk af spillerne in-game var faktisk i deres første officielle kamp. Jeg har ikke trænet et hold på engelsk før siden ALTERNATE aTTaX, men jeg har trods alt noget erfaring derfra.

Renegades-mandskabet blev hentet ind, efter det tidligere hold, som blandt andet havde AZR og Gratisfaction på holdkortet, røg til 100 Thieves.

Forinden dexter og kompagni blev hentet ind i varmen, var de en del af Greyhound, hvor holdets seneste træner var at finde, tilbage i april, i form af Neil_M, som nu er træner hos Snappi og c0ntact.

Det er også tydeligt for mithR, at holdet ikke har haft en agerende træner i et stykke tid, og det har blandt andet medført, at dexter har påtaget sig en masse roller.

Det var tydeligt for mig, at holdet ikke har haft en træner længe. De har haft dexter, som primært har været holdets in-game leader, men også har haft en rolle som “træner” uden for serveren, hvor han har sørget for rigtig meget praktisk.

Prøveperioden i sig selv omhandlede jo mere om, at de skulle have et indblik i, hvordan jeg agerer som træner, men også at jeg skulle opleve holdet i aktion, og deraf skulle begge parter vurdere, om vi var et match.

Siden mithRs ankomst, har han og Renegades vundet 11 ud af deres 13 seneste opgør, så man kan med sikkerhed argumentere for, at starten på opholdet er gået meget godt.

Nogle få punkter mangler at blive justeret, og holdet er blot én måned inde i starten på deres eventyr, så den første tid har gået meget på evaluering af, hvad der virker, og hvad der ikke virker.

Indtil videre synes jeg, at opholdet er gået godt. Der mangler rigtig meget grundlæggende struktur på holdet, som har været mit primære fokus indtil videre. Opbyggelse af playbooks, faste rutiner i forhold til pracc, evaluering, kampdage og afstemning af værdier. Det er noget af det første, jeg har lavet med holdet, så vi derigennem sikrer produktiv træning og daglig udvikling.

Den første måned er desuden gået med at få indblik i holdets taktikker, og føre noget statistik på, hvad der virker, og hvad der skal optimeres eller fornyes. Herfra handler det om, at der skal udvikles en masse nyt, laves individuelle handleplaner til den enkelte spiller, og laves en række overordnede målsætninger.

Ville mere end Apeks

Apeks hentede, i slutningen af februar, mithR ind i varmen, så han kunne hjælpe holdet med deres forberedelse op til den lukkede kvalifikation til ESL One: Road to Rio - Europe, hvor det blev til en 13.-16. plads.

Trods det skuffende resultat havde mithR en fantastisk tid i Apeks, da arbejdsmoralen og ambitionerne var vanvittige, de havde et fedt kontor i Oslo, og de var med på, at mithR skulle sætte sit præg på klubben.

Noget, som overraskede den tidligere North-træner, var, at spillerne og ledelsen var så tætte, som de var. Spillerne havde en super tilgang, og  blandt andet handlede de sammen, lavede mad sammen og grindede FACEIT sammen.

Jeg havde et vanvittig godt ophold hos Apeks, på trods af at det var kort. Deres ambitioner og arbejdsmorale er vanvittig. De havde det fedeste kontor i Oslo, og de var totalt med på, at jeg skulle være med til at sætte et stort præg på, hvad der skulle ske i klubben.

Jeg tror, at det der overraskede mig mest, var, at spillerne og ledelsen var så tætte med hinanden, og jeg elskede den tilgang, at spillerne efter træning ville tage ned og handle sammen,lave mad sammen på kontoret (hvor der var køkken), og så grinde FACEIT og udvikle nye ting sammen om aftenen. Det er seriøst dedikation, der vil noget.

For mithR var valget om sit fremtidige hold mere et spørgsmål om, hvor han kunne tilkomme mere erfaring fra større turneringer, før han vil være i stand til at bringe et hold fra ESEA Advanced til ESL Pro League.

Renegades deltager i langt flere og større turneringer, end Apeks gør, og det var også med til at få mithR til at vælge australierne, da mere erfaring er at finde hos dem, hvilket er lige, hvad han søger.

Jeg vidste også, at jeg havde muligheden for at komme til et hold som Renegades, og selvom jeg er sindssygt glad for at arbejde med talentudvikling og med unge spillere, der gerne vil opnå noget stort i spillet, så føler jeg stadig, jeg mangler mere erfaring fra de store turneringer, før jeg har det, der skal til for at bringe et hold fra ESEA Advanced til ESL Pro League.

Jeg tror på egne evner, og føler jeg har en masse at byde på - både taktisk og mindset mæssigt, men jeg er også ydmyg nok til at indrømme, at jeg har begået fejl, og stadig mangler at lære en masse. Jeg mangler stadig erfaring fra de største turneringer i verden, og de turneringer deltager Renegades bare oftere i, end Apeks gør. Lavt seedet, og ofte med exit i gruppespillet, men har ofte taget maps fra flere af verdens bedste hold, hvilket, for mig, beviser at potentialet, til at blive noget stort, er til stede.

Klar på at flytte til udlandet

Der er uden tvivl et par geografiske problemer i form af, at mithR bor i Danmark, mens den resterende del af holdet er bosat i Australien, og derfor er det også på tale, om han enten tager over til dem, eller om de finder et andet sted, hvor træningen er bedre.

I første omgang bliver han boende i Danmark, så det betyder, at han skal ret er tidligt op, når spillerne mødes på TeamSpeak, og de skal til at gennemgå træningen for dagen.

Jeg har gjort det klart for holdet, at jeg er klar til at flytte til udlandet, hvis det er nødvendigt. Jeg er faktisk fortaler for, at vi finder en løsning, hvor holdet og jeg flytter et sted hen, hvor kvaliteten af træningen er større end den er i Australien.

Men i første omgang bliver jeg boende i Danmark, og træner holdet online. Det er ikke så slemt med tidsforskellen. Vækkeuret ringer klokken 07:30, og træningen starter klokken 09:00. Enkelte dage lidt tidligere, hvis jeg har individuelle sessions med spillerne, som gerne tager mellem 45 minutter og 1 time.

mithR er ikke fremmed, når det kommer til at flytte på grund af sin CS-karriere, da det allerede er sket 6-7 gange, siden han valgte at gå "all-in" tilbage i 2016.

Siden jeg gik “all-in” på at leve af CS:GO tilbage i 2016, har jeg flyttet 6-7 gange, så jeg er rimelig glad for, at jeg kan blive boende på Nørrebro i første omgang. Men igen; bliver det nødvendigt, så flytter jeg derhen, hvor vi skal være.

Vil sikre en konstant udvikling

mithR og kompagni har ikke sat nogle specifikke målsætninger, som de har tænkt sig at rette sig efter, da holdet derimod altid sigter efter at blive de bedste og vinde deres kampe. Men for at gøre det, skal de sikre en konstant udvikling.

Lige nu er det svært at sætte en målsætning, og generelt er jeg ikke så glad for at sætte målsætninger, der fokuserer for meget på et resultat, for vi sigter altid efter at blive de bedste, og efter at vinde, men for at opnå det, skal vi først og fremmest sikre en konstant udvikling, så jeg er af den opfattelse, at vores målsætninger på holdet skal have et omdrejningspunkt, der omhandler den udvikling.

Trods de ingen målsætninger har, så drømmer de selvfølgelig om at opnå gode resultater i store turneringer, og ramme slutspillet til diverse turneringer, når verdenen atter engang åbner op efter COVID-19-situationen.

Men det er da klart, at vi drømmer om at opnå store resultater, og at vi gerne vil ramme nogle slutspil til nogle af de store turneringer, når verdenen åbner op igen for at LAN-turneringer kan lade sig gøre. Men det er noget, vi opnår gennem målsætninger i pracc - både taktisk, individuelt, holdmæssigt.

En lidt mere konkret målsætning er, at Renegades-mandskabet vil til Europa snarest muligt, så holdet kan få indhentet en masse kvalitetstræning, hvilket ikke er lige så tilgængeligt i Australien.

En af de mere konkret målsætning er derimod, er, at vi bootcamper i Europa så snart, det kan lade sig gøre. Gerne i en måned, hvis ikke mere, for at indhente noget af den kvalitetstræning, der ikke er tilgængelig i Australien.

"dexter minder mig om HUNDEN"

Allerede én måned inde i samarbejdet har dexter imponeret mithR, da han er utrolig skarp taktisk og han har en klar idé om, hvad han vil arbejde med, og det sammenligner han med en tidligere kending i form af HUNDEN.

dexter er for vild at arbejde sammen med. Jeg tror ikke, jeg har oplevet en mand, der har været så skarp taktisk og omkring, hvad han vil arbejde med helt konkret, siden jeg trænede HUNDEN. MSL er også ekstrem skarp på, hvad han gerne vil, men tiden jeg fik arbejdet med ham var meget begrænset, så jeg holder ham lidt ude af ligningen her. Mit forhold med dexter minder meget om det, jeg havde i starten med dawg (HUNDEN red.) egentlig, men det er klart, at vi også lige er startet, og stadig skal finde hinanden.

Samarbejdet går meget på, at dexter har en klar idé om, hvad han vil opnå med holdet taktisk, mens mithR udfordrer ham på serveren ved at stille spørgsmål til hans beslutninger og lignende. 

Derudover har mithR påtaget sig en del ansvarsområder, hvor han blandt andet står for udvikling af strategier, hvilket han ikke har gjort siden tidernes morgen i ALTERNATE aTTaX.

Jeg har lyttet rigtig meget til, hvad han gerne vil opnå taktisk med holdet, men jeg udfordrer ham også og ved, hvilke spørgsmål, jeg skal stille, for at få ham til at reflektere mere over hans calling i midt runderne, og skabe en rød tråd i hele halvlege. Ved siden af det, har jeg påtaget mig en del ansvarsområder rent taktisk, hvor jeg står for udviklingen, hvilket jeg ikke har haft siden ALTERNATE aTTaX.

mithRs job er både, at han skal udfordre holdet som helhed, men også dexter, hvilket han også får gjort meget optimalt, når han udfordrer hans tankegang i kampene, så han skal reflektere over sine valg.

Jeg oplever vores samarbejde som ret godt, men mit job er jo både at udvikle holdet som helhed, men også dexter som individuel spiller, og det gør jeg ved at udfordre ham og få ham til at reflektere over sig selv, men også ved at støtte ham i den taktiske tankegang han har, og hjælpe ham med udviklingen af samme. Men indtil videre er der kun positive ting at sige om ham.

Renegades består af:

  • Australien INS
  • Australien hatz
  • Australien dexter
  • Australien malta
  • Australien Sico
     
  • Danmark mithR (coach)
#1(Med 0 svar)
14. juli 2020 kl. 13:42
k4sper
God artikel 👍
#2(Med 0 svar)
14. juli 2020 kl. 13:48
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
" jeg mangler mere erfaring fra de store turneringer, før jeg har det, der skal til for at bringe et hold fra ESEA Advanced til ESL Pro League."

Var det opgaven i North? Sådan, niveau-wise? :D. Jooke, rigtig fed artikel om en person der i dén grad brænder for det han laver og gør et skide godt stykke arbejde for den danske scene :-)
#3(Med 3 svar)
14. juli 2020 kl. 13:54
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Det virker som, at MithR overhovedet ikke blander sig i den enkelte spillers individuelle skills og den mekaniske del. Det kan for så vidt sagtens være fornuftigt, men det kan også bare være, at den del ikke har fyldt noget i interviewet.

Hvilket niveau har MithR egentlig selv spillet på? Ikke at det behøver at være en begrænsning ift. hvilket niveau han kan coache på. Men det er da interessant nok at vide.
#4(Med 2 svar)
14. juli 2020 kl. 15:41
HUNDEN
Major deltager
Vundet Dust2 Masters 3 gange
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Tror han nåede at lave et sjov resultat til HKLAN 2013 - Ellers har hans niveau altid været lige omkring 9-10 stykker i DK.
#5(Med 0 svar)
14. juli 2020 kl. 15:43
SEBM1337
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Sølv Sæsonkort Sæson 15
9-10 division?

ej slap nu af :D vi elsker torbjørn <333
#7(Med 0 svar)
14. juli 2020 kl. 23:18
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Uden at forklejne de hold på det niveau (jeg bliver aldrig selv så god!), så troede jeg faktisk, at han havde været lidt højere oppe.

Så meget desto mere er det jo imponerende, at han er hvor han er nu.
#6(Med 4 svar)
14. juli 2020 kl. 21:43
Djoerup
Syntes ikke han virker som en god coach. Men tror han ville være rigtig god hvis han var expert hos forskellige turneringer. Eller er det bare mig?
#8(Med 3 svar)
14. juli 2020 kl. 23:19
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Baseret på resultaterne i North, hans arbejde før, eller det faktum, at Renegades har vundet 11 ud af 13, siden han kom til?

Han gjorde det godt som ekspert på zulu, så den del rammer du lige i røven :)
#9(Med 2 svar)
15. juli 2020 kl. 00:05
Djoerup
Han har gjort det godt på renegades men syntes ikke han virkede super imponerende hos North. Kan godt værre jeg bare tager fejl🤷🏻‍♂️
#10(Med 0 svar)
15. juli 2020 kl. 00:16
ZaNwish
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Men et hold i konstant modgang så vil træneren da altid stå for skud. Bare se fodbold, hvis holdet ikke klare den så godt så er han den første der ryger selvom det ikke er ham der spiller på banen. Zonic har et hold som har præsteret sindssyg godt i Astralis og derfor vil man aldrig fyre ham. Det er bare den barske verden at træneren ryger før en spiller gør stortset hver gang.
#11(Med 0 svar)
15. juli 2020 kl. 07:19
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Jeg kan godt forstå, at man tænker som du gør - Norths resultater med MithR som træner var mildest talt ikke imponerende.

Men når man ser, hvordan det går efterfølgende, så kan man som minimum konkludere, at det ikke var træneren, der var det største problem.

MithR var måske ikke den rette træner til at genrejse et hold i en skidt forfatning, men opgaven er absolut heller ikke den nemmeste :)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.