
Sørby Flames får deres ESEA Main spot tilbage
I går opstod noget af et drama mellem wezx og Typos, hvor Typos angiveligt havde taget wezx ved næsen ved at trække i land i forbindelse med salget af et ESEA-spot.
Sådan lagde wezx i hvert fald ud på Twitter.
Situationen opstod i går, da wezx og Sørby Flames skulle have købt et spot i ESEA Advanced af Typos, hvorfor de selv valgte af sælge deres egen plads i ESEA Main. I sidste en de fortrød Typos dog handlen, hvilket efterlod Sørby-mandskabet uden en plads i hverken ESEA Main eller Advanced.
Typos valgte ikke at reagere offentlige, mens han samtidig endnu ikke reageret på Dust2.dks henvendelser, hvorfor det ikke har været muligt at høre hans version af sagen.
Der ser dog ud til at være kommet styr på sitautionen nu, da wezx og drengene fra Sørby har fået deres oprindelige spot i ESEA Main tilbage, da Incognita efterfølgende har kontaktet dem og tilbudt at lade pladsen gå tilbage til Sørby.
Vi er meget taknemmelige og glade for, at Incognita og ivaNb har kontaktet os og tilbudt os at lade aftalen om vores nuværende ESEA Main spot gå tilbage igen. Tusind tak og stor respekt til jer! Det har uden tvivl været en følelsesmæssig rutsjebanetur for holdet, og selvom vi på mange måder føler os snydt og taget ved næsen, vælger vi som hold at lægge låg på og rette vores fokus mod de kommende turneringer. Vi er utroligt kede af alt det postyr, denne episode har skabt, men er samtidig utroligt glade for den støtte vi har mærket udefra.
Til sidst kalder vi den lige her. Vi ses i ESEA Advanced efter næste sæson.
Ifølge ESEAs regler, er det dog imod ligaens regelsæt at købe og sælge spots i forskellige divisioner, og hvis en overtrædelse af denne regel sker, kan holdene, som gør det alligevel, risikere at blive bannet fra ESEA og diskvalificeret fra sæsonen, men om dette får konsekvenser for Sørby, vides ikke.
Sørby Flames skal derfor endnu en gang spille i ESEA Main i næste sæson, mens de også skal begå sig i POWER Ligaen, som starter den 6. april.