Opret Log ind
Medier: Heroic-FunPlus Phoenix handlen går måske i vasken
Alle parter havde ellers gjort det officielt, men nu er handlen mellem Heroic og kinesiske FunPlus Phoenix angiveligt ikke helt så sikker alligevel.
Skrevet af: Sander    21. marts 2020 18:18      

Snappi og cadiaN vender måske tilbage til Heroic.

Det var ellers blevet offentliggjort, og de danske spillere har allerede repræsenteret FunPlus Phoenix, men handlen er angiveligt ikke helt på plads alligevel.

Det skriver HLTV.org og 1pv.fr.

Det er et resultat af, at det for kort tid siden blev afsløret, at es3tag formentligt skifter til Astralis, men dette er endnu ikke officielt.

LÆS OGSÅ
Medier: Astralis henter es3tag

Det er over en uge siden, at rygterne om et muligt salg af det danske Heroic-mandskab begyndte at svirre. Der blev ikke lagt en dæmper på, da TV2 fangede flere af spillerne i lufthavnen på vej til USA og kunne fortælle, at danskerne angiveligt var solgt for 25 millioner kroner.

Et par dage senere blev det så officielt, at de danske spillere skiftede Heroic ud med FunPlus Phoenix og dermed også ESL Pro League ud med franchise ligaen Flashpoint.

Heroic består angiveligt igen af:

  • dk stavn
  • dk b0RUP
  • dk Snappi
  • dk cadiaN
     
  • dk LOMME (coach)

Ingen af parterne har meldt noget officielt ud om situationen endnu. Det står derfor heller ikke klart, hvad der sker med FunPlus Phoenix’ plads i Flashpoint, hvis danskerne ryger retur til Heroic.

HLTV har forsøgt at få en kommentar fra Heroic, men organisationen har ikke ønsket at kommentere på oplysningerne.

LÆS OGSÅ
Dust2.dk erfarer: Dansk tophold viser interesse i niko

#1 sirr
2020-03-21 18:23
Wait, what 😮. Vildt hvis han ryger til Astralis. Tænker der er en del der pt kunne være interessante for FPP, men har svært ved at nævne flere der kunne spille top 3 i verden som samtidig er danske 😃
#2 wake
2020-03-21 18:28
valde
#3 sirr
2020-03-21 19:07
Godt bud. Nu nåede jeg at tilføje "flere der kunne spill.." og ikke kun én - men Valde er bestemt en mulighed, og har iflg. HLTV også en lille smule bedre rating mod top 5 hold, dog uden at være imponerende.
#4 arseface
2020-03-21 19:14
Please lad det gå i vasken. Kan ikke overskue at Heroic drengene skal have et navn der lyder som det er taget ud af mandrilaftalen.
#6 DolphiN
2020-03-21 19:50
Hov .. hvad var det? Mandrilaftalen er noget af det bedste danske tv, nogensinde produceret :D
#7 arseface
2020-03-21 20:40
Enig. Men kan gå med til at de må kalde sig for funplus, hvis Cadian samtidig skifter nickname til Fissirol Lohman, Stavn til Gentleman Finn, Snappi til Broder Salsa og Borup til Lars Krimi. Så giver det hele mening.
#10 DolphiN
2020-03-22 07:55
Jeg ser ellers Cadian mere som en Lars Pejsekammer type .. Men true dat! :D
#9 BYRTz
2020-03-22 02:22
Forkortelsen er ellers god - FPX
#5 whitebear22
2020-03-21 19:27
Åh nej. Bare det her ikke ender i en farce.

Det kan Flashpoint slet ikke tåle lige nu...
#8 Pertew
2020-03-21 20:47
Hvordan fungerer det rent praktisk? Har der været en klausul eller noget siden de bare kan smutte/sparkes fra FunPlus Phoenix, og Heroic _skal_ tage dem tilbage?
#11 MrBlond
2020-03-22 12:55
What the fuck okay, det er trææls.😅
Log ind eller opret en bruger for at kunne kommentere