
NPH #8 med 20.000 kroner i pengepræmier
Den ottende omgang af NetParty Herning afholdes til februar, og i går blev det bekræftet på deres Facebook-side, at der også vil være en CS:GO turnering.
Her vil der i alt være 20.000 kroner at kæmpe om, og det er derfor en forhøjelses af dette års NPH, som bød på i alt 12.500 kroner samt en plads i League of Sharks til vinderholdet.
Til NPH #7 var unknown vinderne af turneringen, som her lød på Ryxxo, fr0slev, doktizh, dfen og netrick. Her sikrede de sig den eftertragtede League of Sharks plads samt 10.000 kroner, mens dopexx bestående af Typos, Patti, scott, PihL og Mankz måtte nøjes med andenpladsen på 2.500 kroner.
Næste år vil der også være pengepræmier til det tredje bedste hold, da de tager 2.500 kroner af puljen. Nummer to snupper 5.000 kroner, mens vinderholdet tager resten af pengene, som er 12.500 kroner.
- 1. plads: 12.500 kr.
- 2. plads: 5.000 kr.
- 3. plads: 2.500 kr.
NPH #8 finder sted fra den 14.-16. februar i Sportscenter Herning, hvor der blandt andet også afholdes turneringer i League of Legends, Fortnite og Rocket League.
En standard billet koster 359,75 kroner inkl. gebyr, mens en større plads koster 435,50 kroner inkl. gebyr. Billetterne kan købes her.